

brevduer som hobby. En dag kom militærnægteren så til
mig med en indkøbspose med ét eller andet i. Han spurgte,
om jeg ikke lige kunne give den til Meesenburg.”
Arne, der
ikke vidste hvad der var i posen, lagde den bare på Meesen-
burgs skrivebord. Meesenburg lagde ikke mærke til posen
og dyngede bare bunker af papirer ovenpå. Efter nogle uger
begyndte det at lugte, men det tænkte Tougaard og Meesen-
burg ikke videre over. ”
Efter en fem-seks uger løb Meesen-
burg en dag på militærnægteren, som spurgte, om han havde
fået spist duerne. Meesenburg mente ikke at have fået nogle
duer, og det var først, da militærnægteren fortalte, at han
havde afleveret dem til mig, og Meesenburg havde fået fat i
mig, at jeg kunne gå med ham over og finde posen frem på
hans skrivebord. Det var virkelig ulækkert, og så var det jo
ikke så sært, at det lugtede derinde.
”
40 år på museet
Alt i alt kan Arne se tilbage på 40 spændende år på museet.
Han fortrød aldrig, at han ikke blev indenfor elektrikerfaget.
”Hvis jeg endelig skal sige noget, så har de sidste 10-15
år ikke været så spændende som de første mange år.”
Da
akvarieteknikken blev computerstyret blev Arnes opgaver
anderledes. Med ombygningen af akvariet i 2002 overtog
Arne ansvaret for al teknik i huset: ”
Jeg tror, der er mere end
50 enheder, der kan sende en SMS-alarm til mig. Derudover
er der jo også tyveri- og brandalarmer. Alle disse forskellige
alarmer tikker jo ind døgnet rundt – også hjemme i priva-
ten.”
Det var arbejdet med dyrene, der trak, mere end det var
den daglige tekniske drift, som også involverede stoppede
toiletter og dryppende vandhaner.
Gennem de 40 år på museet fyldte arbejdet med hylerne
meget. Selv om pionerarbejdet med sepiablæksprutterne,
udfordringerne på kutteren E 1, tvangsfodringen af Jyllands
Mini Zoos pelssæler og træningen af den ottearmede blæk-
sprutte også var uforglemmelige minder fra et langt arbejds-
liv, fyldte de små sælunger ikke kun Arnes arbejdstid. De
fik lov at komme med hjem og gå i en hundegård, og Arne
valgte at flytte tættere på museet for lettere at kunne komme
ned og fodre de sæler, der ikke fulgte med hjem. Et arbejde,
der helt tilfældigt kom i stand efter en periode som militær-
nægter, viste sig at blive et kald. ”
Personligt gik jeg helt vildt
op i det, for arbejdet med dyr var noget, det passede mig
godt. Vi var bidt af vores arbejde. En flok ildsjæle.
”
Summary
“Jellyfish – we make them ourselves”. Aquarium manager
Arne Sørensen on 40 years at the Fisheries and Maritime
Museum
On 28 February 2015, the Fisheries and Maritime Muse-
um said farewell to its aquarium manager and loyal employ-
ee of 40 years, Arne Sørensen, who decided to resign and
enjoy his retirement after a long and eventful working life – a
working life full of challenges, successes, a high level of job
satisfaction and numerous anecdotes which are gathered in
this article for a portrait of a person with true commitment.
The article is based on an interview in January 2015.
Ida Christine Jørgensen (f. 1989)
Historiker, cand. mag. fra Københavns Universitet 2014.
Marinarkæologistuderende ved Syddansk Universitet i Es-
bjerg og videnskabelig medarbejder ved Fiskeri- og Søfarts-
museet fra 2014.
Arne Sørensen og akvarietekniker René Mærsk arbejdede sammen
i de sidste 20 år af Arnes lange karriere på museet. Foto fra 2013.
129