Previous Page  127 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 127 / 196 Next Page
Page Background

én stor muskel. Vi var også bange, for de havde altså nogle

lange tænder

.” Med et stykke gummislange på tommelfinge-

ren som den eneste beskyttelse åbnede de gabet på sælerne.

Arne og hans kolleger snakkede siden tit om, hvor heldigt

det havde været, at de var sluppet med alle lemmer i behold.

Dæksmatros på E 1 CLAUS SØRENSEN

Det var en plage for mig. Jeg kunne blive søsyg selv når

kutteren lå tøjret til kajen. Bare lugten af dieselolie, gam-

melt havtøj og tjære fik min mave til at køre,

” fortæller

Arne om sit arbejde som dæksmatros på museets kutter

E 1 CLAUS SØRENSEN. ”

Dengang i 70’erne blev den le-

jet ud ofte i løbet af sommeren. Meget mere end den gør nu,

husker Arne. ”

I mange uger var den lejet ud to-tre dage om

ugen til gymnasieklasser og lejrskoler og den slags.

Kutteren blev også benyttet til at indsamle fisk, og her

deltog Arne også. ”

Vi skulle engang ud og indsamle fisk. Det

var lige i tobissæsonen. Men så ville skæbnen, at der blev

varslet storm. Jeg kom ikke hjem før tre uger senere,

” griner

Arne og uddyber. ”

Først lå vi i otte-ni dage og fangede in-

genting. Stemningen ombord blev mere og mere trykket. Så

kom den storm, og vi sejlede ind til Holland. Her lå vi i tre-

fire dage. Så skulle vi ud og fiske igen, men vi fangede stadig

ikke noget. Så vi kom hjem efter tre uger med ingenting.

Arne husker også hvordan en tur til Limfjorden nær var

gået galt for ham selv og en kollega, da de havde fået et hyt-

tefad med hajer til museet, som de skulle ud og hente i en

lille robåd: ”

Da vi havde fået hyttefadet på slæb og lige var

kommet rundt om en pynt, kæntrede vi lige med ét. Da jeg

kom op til overfladen, så jeg, at jollen havde rettet sig selv

op igen, men én af åregaflerne var gået igennem Christians

Arne Sørensen og kollegerne blev med tiden eksperter i fodring af

sælunger, de såkaldte ”hylere”. Foto fra omkring 1980.

Museets første sejlende kutter hed oprindeligt S 49 DANA, men

omdøbtes i 1971 til E 1 CLAUS SØRENSEN. Den afløstes i 1978

af den nuværende kutter E 1.

125