Sjæklen

I Vadehavspavillonen kan typiske vadehavsfugle som f.eks. grav-

and, edderfugl, bramgås og klyder opleves på tætteste hold.

at f.eks. strandskaden går rundt på havets bund og søger føde

ved højvande, eller sælerne svømmer steder, hvor der ikke er

vand. Målet er, at væggen hele tiden ændrer udtryk, og publi-

kum ikke oplever mange gentagelser.

Midt i lokalet står en montre indeholdende to modeller i

skalaen 1:100 af henholdsvis en slikkrebs og stor dyndsnegl.

Modellerne har fået en fremtrædende plads og det med god

grund. Håbet er, at publikum vil tage sig tid til at nærstudere

de mange små detaljer på modellerne, der er mesterligt ud-

ført af modelbyggeren Esben Horn fra firmaet 10 Tons. Han

har specialiseret sig i at frembringe videnskabeligt korrekte

modeller af dyr og planter, hvor skanningsbilleder og viden-

skabelige illustrationer og beskrivelser tages i brug for at

sikre, at selv de allermindste detaljer, såsom antallet af hår

på benene, er korrekt gengivet.

I udstillingen finder man også akvarier med nogle af de

hjemmehørende fisk og muslinger, men også nogle af de

nye arter, kaldet invasive, der er ankommet til Vadehavet

med skibes ballastvand eller sågar indslæbt bevidst. Sidst-

nævnte er stillehavsøsters et eksempel på. Stillehavsøsters

stammer oprindelig fra Japan og Sydøstasien, hvor den le-

ver i tidevandszonen og lavvandede områder uden for tide-

vandszonen. Da bestanden af europæisk østers i Vadehavet

i starten af 1940'erne uddøde pga. overfiskeri og sygdom,

begyndte man at importere stillehavsøsters til akvakultur.

Den omfattende import af stillehavsøsters foregik ud fra den

forventning, at arten ikke ville være i stand til at etablere

selvreproducerende bestande i naturen på grund af det køli-

gere klima. Dette viste sig dog ikke at holde stik, og i dag er

stillehavsøsters vidt udbredt og talrig i hele Vadehavet. Be-

kymringen er bl.a., at stillehavsøsters skal udkonkurrere den

hjemmehørende blåmusling, hvilket vil have katastrofale

følger for edderfuglebestanden, da edderfuglen er afhængig

af Vadehavets mængder af blåmuslinger og ikke er i stand

til at udnytte stillehavsøsters som fødekilde. Disse økologi-

ske sammenhænge formidles i Vadehavspavillonen ved bl.a.

fugleanlægget, akvarierne og desuden i et af de i alt fem

iPad spil, der er monteret ved udstillingsrummets endevæg.

Spillene benytter ligesom spillene om sælerne Gry og Vitus

legen som vej til indlæring for især de yngste.

Ved første blik er udstillingen med de fåtallige plancher

relativt tekst-fattig. Dette er et bevidst valg, da målet er, at

en stor del af den information, gæsterne suger til sig, sker

gennem oplevelse frem for læsning. Tekster til fordybelse

er dog ikke udeladt, de er bare i stedet placeret i den store

touch skærm, der findes mellem iPad spillene ved rummets

endevæg. Her kan den videbegærlige bladre igennem tek-

ster, der fortæller mere detaljeret om Vadehavets dyreliv og

økologiske interaktioner.

Med alt det nye måtte museet også sige farvel til no-

get af det gamle. Minkanlægget, der gennem mange år har

været en del af sælariegården måtte nedlægges for at skabe

plads til nedgangen fra dækket ved fugleanlægget. Samti-

digt er gården generelt blevet smallere for at give plads til

udstillingsrummet ved Sælariet. Med placeringen af bænke

og plantekummer i den åbne Sælariegård er det håbet, at

publikum vil tage den i brug som et hvilested mellem ople-

velserne. For at skabe plads til en elevator, der tager barne-

vogne og kørestolsbrugere ned i Sælariegården, måtte kar-

120