Previous Page  120 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 120 / 196 Next Page
Page Background

arbejde med at bære på foderet. Endelig er der etableret et

mindre laboratorie i baglandet, der er indrettet med arbejds-

borde, laboratorieskabe og vask samt forsyning med vand

fra akvariets karantæneanlæg. Laboratoriet giver mulighed

for at gennemføre forskningsprojekter med forskellige fisk

og invertebrater, blandt andet orm og krebsdyr. Her studeres

bl.a. organismernes genetiske tilpasninger til f.eks. salthol-

dighed og temperatur.

Vadehavspavillon

Den 23. juni 2014 åbnede Fiskeri- og Søfartsmuseet officielt

sin nyeste knopskydning med indvielsen af en Vadehavspa-

villon. Med Vadehavspavillonen ønskede museet at øge sin

formidling om Vadehavet og dets dyreliv med særlig fokus

på fuglene og økosystemet. Vadehavet rummer en enorm

biodiversitet, hvilket ved første øjekast kan være svært at

forstå, da størstedelen ligger nedgravet i selve vaden. Udpe-

gelsen af Vadehavet som Danmarks største Nationalpark og

tillige som UNESCO verdensarv understreger dog, at Vade-

havet rummer nogle helt enestående naturrigdomme.

Byggeriet var muliggjort ved støtte fra A.P. Møller Fon-

den (8 millioner kr.), Det Obelske Familiefond (1 million

kr.), Esbjerg Fonden (1 million kr.), Lida og Oskar Nielsens

Fond (600.000 kr.) og Claus Sørensens Fond (400.000 kr.).

Som totalentreprenør for byggeriet stod entreprenørvirk-

somheden K.G. Hansen & Sønner med Pangea Rocks som

underleverandør på dekoration af anlægget og Dansk Vand-

teknologi A/S som underleverandør af vandbehandlingsan-

læg. Vadehavspavillonen er opført i to plan, der nederst er

opført i røde mursten og beton og øverst i glas i både sider

og tag. På den måde er pavillonen bedst muligt forsøgt in-

tegreret i museets eksisterende arkitektur. Som garant for

dette stod arkitektfirmaet C.F. Møller, der i 1996 blev ud-

valgt til at sikre hensynet til museets eksisterende arkitektur

ved fremtidige knopskydninger.

3

I Vadehavspavillonen finder man et fugleanlæg, der

strækker sig over begge etager med vade og forland på øver-

ste niveau og undervandsmiljø på det nedre niveau. Her kan

man studere noget af Vadehavets fugleliv på helt nært hold,

når klyder fejer efter føde i det lave vand, og edderfuglene

dykker efter muslinger i det mere end to meter dybe bassin.

Gennem spillet ”Gry og Vitus” leger børnene sig til viden om

sælernes biologi.

Nederste plan af Vadehavspavillonen tager form.

118