

De store undervandsruder i pavillonens nedre niveau tilby-
der som det eneste sted i landet et kig ind i edderfuglenes
undervandsverden og deres adfærd i forbindelse med føde-
søgning. Fuglene er en vigtig og iøjnefaldende del af Vade-
havets dyreliv, og hvert år lægger i omegnen af 12 millioner
trækfugle vejen forbi Vadehavet for at fylde depoterne op
under deres færd mellem yngleområderne i nord og over-
vintringspladserne længere sydpå. Vadehavets mylder af
snegle, muslinger og krebsdyr gør området til et overdådigt
spisekammer for fuglene.
Fugleanlægget er indrettet og dekoreret med et ønske
om at skabe et naturligt vadehavsmiljø. Områder af bassinet
er således med ganske lavt vand, hvor f.eks. vadefuglene
kan søge efter føde, og flere steder i anlægget er der plantet
bl.a. spartinagræs, der er udbredt i Vadehavet. Faskinpæle
og sandflader bringer yderligere referencer til det autenti-
ske Vadehav, der ligesom ved Sælariet udnyttes som bag-
grundskulisse takket være museets beliggenhed på tærsklen
til Vadehavet.
Fødekæden i Vadehavet er det centrale tema i Vadehavs-
pavillonens udstillingslokale, der gemmer sig under fugle-
anlægget i niveau med Sælariegården. Langs den ene væg i
udstillingslokalet er der en 11 meter lang animeret projektion
af Vadehavet. Her vises nogle af de dyr, der lever i Vadehavet,
deres adfærd og hvad de spiser. Man kan bl.a. se strandska-
der, der leder efter sandorm og hjertemuslinger i havbunden,
klyder, der med fejende bevægelser filtrerer dyndsnegle,
spættede sæler, der fanger fladfisk og meget mere. Anima-
tionen viser også, hvordan tidevandet påvirker dyrelivet i Va-
dehavet. Væggen er interaktiv, og dyrene reagerer derfor på
publikums bevægelser. Strandskaderne skræmmes op fra den
faskinpæl, de hviler på, multerne svømmer væk, og fladfi-
sken skræmmes op fra havbunden, hvor den lå skjult. Anima-
tionen må ikke forveksles med en film. I stedet er den bygget
op på samme måde, som man i dag laver computerspil, hvor
positionen af hvert dyr i princippet er tilfældig. I praksis har
det dog været nødvendigt at definere nogle regler for, hvor og
hvordan de enkelte dyr må færdes i animationen for at undgå,
Museets nye Vadehavspavillon, der blev indviet d. 23. juni 2014 rummer på øverste etage et fugleanlæg med nogle af vadehavets fugle.
119