128 / 196
ene bukseben, så han hang fast med det ene ben opad og
resten af kroppen under vand. Jeg måtte så svømme hen og
hjælpe til, men det tog da noget tid for mig at få hans buk-
seben revet så meget i stykker, så han kunne komme fri. Det
lykkedes dog heldigvis til sidst, så da Christian endelig fik
hovedet oven vande igen, prustede og spyttede han ligesom
en gammel sæl. Med møje og besvær kom vi da også op i
båden igen, så vi kunne padle ind til kajen. Her sad der et
par gamle fiskere og bødede deres garn – de kiggede noget
efter os, mens de bappede på deres piber. De har sikkert haft
noget at snakke om, da vi var sejlet videre.
”
Sepiablæksprutterne
”
Vi fik på et tidspunkt tilbudt nogle æg af sepiablæksprutte
,”
svarer Arne på spørgsmålet om, hvad der har været noget af
det største, han har oplevet i sit arbejdsliv ud over arbejdet
med hylerne. ”
Jeg syntes det var helt vildt spændende, og
det lykkedes sammen med en pige vi havde i praktik den-
gang, og som var uddannet dyrlæge, at yngle med blæk-
sprutterne
.” Men udfordringen ved at yngle med sepiablæk-
sprutter er, at de er meget aggressive. Der kan kun gå én
han sammen med flere hunner. Hannerne måtte altså skilles
fra, og Arne måtte blive ekspert i at se forskel på han- og
hunblæksprutter. ”
Hannerne er normalt lidt større end hun-
nerne, men ikke altid. De er også mere farvestrålende, men
heller ikke altid
.” For at blive klogere på kønnet på blæk-
sprutterne iagttog Arne og hans praktikant hver morgen se-
piablæksprutterne. Når de fik øje på et individ, der kunne
ligne en han, fangede de den, slog den ihjel og klippede den
op. ”
Så kunne vi se om den havde ovarier (æggestokke) el-
ler testikler i bughulen. Det blev vi simpelthen så dygtige til,
at vi kunne sortere dem.
” Projektet lykkedes og Arne blev
sammen med sine kolleger den første til at yngle med se-
piablæksprutter i Danmark. På grund af pladsmangel blev
sepiablæksprutterne dog nedprioriteret, da det nye akvarium
blev bygget i 2002. ”
De kræver altså en bundflade
,” forkla-
rer Arne og fortsætter: ”
De kan heller ikke rigtig lide hin-
anden, så man skal have et akvarium, der er minimum 1½
gange 1½ meter på bunden.”
Den lærenemme blæksprutte
I stedet for sepiablæksprutterne fik museet en anden type
blæksprutte i akvariet, som Arne kan fortælle om: ”
Nu har
vi en af de sydeuropæiske, ottearmede octopus gående – ja,
Flytning af fisk fra det gamle saltvandsakvarium forud for ombyg-
ningen i 2001/2002. Fra venstre ses Arne Sørensen, René Mærsk
og Michael Frandsen.
Thyge Jensen og Arne Sørensen, april 2002, under ombygningen
af Saltvandsakvariet.
126