Sjæklen

en besigtigelse af skibet og sende en rapport, der skulle læg-

ges til grund for den endelige afslutning af handelen. Styr-

manden bad nu Kiil og tre andre matroser deltage i besigti-

gelsen. De skulle entre op og syne riggen. SYVSTJERNE

var et mindre skib end HOLTHE, men pænt og vel vedlige-

holdt.

”Vi unge blev sendt op i riggen og kravlede rundt og

efterså alt, og den smule vi fandt, var af den slags, der altid

vil findes, og førstestyrmanden var glad for udsigten til at få

skibet at føre. Han var gammel fanøskipper – en rigtig gam-

mel hugaf, men dygtig og sømand til fingerspidserne. Selv

om han ofte skældte os ud, havde vi stor respekt for ham for

hans dygtigheds skyld. Han vidste, hvordan enhver situation

skulle klares”.

ALBERT HØEG, som skibet kom til at hedde, efter at

det i sommeren 1919 var overtaget af Transatlantic, var byg-

get i Frankrig i 1897 somALICE af Le Havre og var da målt

til 1.511 bruttotons. Siden sejlede det fortsat under fransk

flag som MARIA MAGDALENA og MARIOTA, indtil det

i 1916 solgtes til skibsaktieselskabet Stjernen i Sarpsborg,

der stod som sælger til Transatlantic.

Efter krigen kunne rederiet endelig igen selv bestemme,

hvilke navne dets skibe skulle sejle under, og man valgte så

lokalt, som man kunne, idet skibet fik navn efter Transat-

lantics bestyrelsesformand, bankdirektør i Fyens Disconto

Kasse, etatsråd Albert Høeg (1848 – 1939), der var formand

i hele rederiets levetid.

Homeward bound

Efter at der var lastet majs, skulle turen gå hjem til Odense.

Igen skulle der efter et længere ophold skaffes en del nyt

mandskab. Andenstyrmanden, en høj og kraftig mand, som

gik under øgenavnet Lillebror, mønstrede af for at blive

skipper på en amerikansk slettopskonnert. Fra den danske

koloni var der to, som gerne ville med hjem. Den ene havde

sejlet tidligere, så han mønstrede på dækket. Den anden var

en granvoksen mand, som stammede fra Aars i Himmer-

land. Han kom til at gøre tjeneste som messeopvarter. Men

i øvrigt var der nok, som gerne ville hjemover, og skibet

fik en god besætning, hvoraf de fleste var norske sejlskibs-

matroser. Værst var udsigten til at skulle hjem at sejle for

kroner i stedet for dollars.

HOLTHE forlod Buenos Aires sidst i april 1919 næsten

på to-årsdagen for afsejlingen fra Nyborg mod Halifax. 72

døgn senere var skibet ved kaj i Odense. Det var godt og stil-

le vejr på det meste af rejsen op til Nordatlanten. Nordøst-

passaten kunne ikke udnyttes, så HOLTHE måtte søge helt

over til Azorerne for at fange vestenvinden. Kaptajn Svarrer

ville gå vest og nord om England, hvor der skulle ankres ved

Shetlandsøerne for at skaffe et kort, som kunne vise de mi-

nefelter, der var udlagt under krigen, og som endnu ikke var

renset op. Der kom også et kort om bord, men langt fra det

rigtige skulle det vise sig. Ankeret blev hevet op, og der blev

sat sejl igen, men nu var det pludselig slut med det gode vejr.

”I løbet af kort tid blæste det op til storm, og lige som

vi kom fri af Sumborg Head, fik vi en sø over os, som bord-

fyldte hele dækket. Stormen rasede hele vejen over Nord-

søen, som vi ellers foragtelig kaldte en andedam i forhold

til de have, vi var vant til at sejle i. Men jeg skal love for, at

Nordsøen kan vise tænder.

Flere af os havde købt rigtige læderstøvler i Argentina,

hvor de var billige, men læderet var ikke garvet, som det

skulle, så de trak vand ret gennem læderet. Vor sejlmager

blev så gal i hovedet, at han trak støvlerne af og hev dem

langt ud i havet.

Det var medvind, og vi for raskt af sted. To gange pas-

serede vi meget tæt forbi løsrevne drivende hornminer. Uha,

lad det dog ikke ende på den måde!”

Efter beregning skulle Skagen passeres på et bestemt

tidspunkt, og der blev holdt skarpt udkig efter Skagens Fyr

og fyrskib, men i storm og regntykning gjorde man ingen

observationer. Pludselig fik man øje på en lysbøje. En sådan

fandtes ikke ved den jyske vestkyst – man var kommet næ-

sten til Sverige. Lysbøjen var mærket og sat af i søkortet, så

skibets position kunne bestemmes. Skibet blev hurtigt vendt

og kursen sat mod Frederikshavn. Ud på natten flovede det,

og næste morgen sejledes i smukt vejr og med Hirsholmene

og Frederikshavn i sigte. Her skulle tages lods om bord.

Lodsbåden kom usædvanlig langt ud for at møde HOL-

THE. Lodsen fortalte, at man fra land skrækslagne havde