Sjæklen

ladne retorik gjorde intet indtryk på dommerne. De idømte

ham en ekstrastraf på to år og flere måneders ophold i en

enecelle. Hertil kom, at han nu også skulle være iført læn-

ker, når han arbejdede.

Med tillægsstraffen lykkedes det endelig retssystemet

at knække den stridbare Thijs Jacobs. Han forvandlede sig

til en mønsterfange og optrådte i de følgende år gentagne

gange i rollen som stikker overfor sine medfanger. For disse

ydelser modtog Thijs flere strafnedsættelser, hvilket resulte-

rede i, at han blev løsladt i 1650 efter at have afsonet halv-

delen af sin fængselsstraf. Betingelsen for løsladelsen var, at

Thijs forlod Amsterdam. Forudsigeligt nok kunne han ikke

holde sig væk fra byen, og 1661 blev den 47-årige ripen-

ser arresteret for ikke at have efterlevet udvisningsdommen.

Herefter er retsprotokollerne tavse om Thijs Jacobs. I hvert

fald retsprotokollerne i Amsterdam.

Thijs ”Potje Beulling” Jacobs tilhører en gruppe af dan-

ske mænd, hvis indvandring til Amsterdam udviklede sig

usædvanligt dramatisk. I blandt dem finder vi også en et

par religiøse fantaster, en falskmøntner og flere mordere.

Thijs Jacobs fra Ribe gik ind og ud af de hollandske fængsler i den første halvdel af 1600-tallet. Blandt de mænd, der optrådte som dommer,

i en af Thijs’ mange retssager var Frans Banninck Cocq, som Rembrandt portrætterede i Nattevagten. Cocq er den sortklædte herre midt i

billedet. Rembrandt van Rijn: ”De Nachtwacht” (1642). Olie på lærred. Rijksmuseum, Amsterdam.