Sjæklen

En anden vadehavsboer, der kom rigtig galt afsted, var den

29-årige sømand Pieter Jurriansz Smit fra Tønder, som hen

under jul 1763 blev anklaget for den unævnelige synd: so-

domi

. Det vil mere konkret sige, at Smit blev beskyldt for

at have haft samleje med en 18-årig mand, der havde hyre

på samme skib.

Set fra dommernes synspunkt var sagen som udgangs-

punkt simpel nok. Smit var blevet grebet in flagranti, mens

han med sine bukser nede om anklerne lå ovenpå den

18-årige og gjorde bevægelser ”som om han var sammen

med en kvinde”. Der var dog et enkelt punkt, der krævede

afklaring. Det var spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om

et fuldbyrdet samleje med penetration eller kun om ”udvor-

tes gnubning”. Anklageren forfulgte dette spørgsmål med

så stor nidkærhed, at retsprotokollen i lange passager kan

læses som en pornografisk novelle. Resultatet af hans ihær-

dighed blev, at Smit til sidst indrømmede, at der havde været

penetration. Herefter var sagen krystalklar. Anklageren hav-

de skaffet det ultimative bevis på, at sømanden fra Tønder

havde begået sodomi af værste skuffe. Det var en bibelsk

dødssynd og straffen var hængning. Pieter Smits unge elsker

slap med 40 års fængsel, fordi han på alle måder synes at

have optrådt som den passive part.

Smit var ikke den eneste sømand fra Vadehavet, der

begik en alvorlig forbrydelse i Amsterdam. Der er både en

mytterist og en morder mellem de andre søfolk i retsproto-

kollerne, men flertallet blev sigtet for langt mindre alvorlige

forbrydelser. Den mest almindelige forseelse blandt sømæn-

dene var således brud på deres forhyringskontrakter. I alt

21 mænd fra vadehavsområdet blev sigtet og dømt for et

sådant kontraktbrud. En af disse mænd var den 20-årige Jan

Andries fra Højer, der i 1709 udeblev fra det skib, hvor han

havde taget hyre på

. Jan undskyldte sig med, at han ikke

var mødt op på skibet, fordi hans far var blevet alvorlig syg

og døde, men den forklaring tillagde dommerne ingen for-

mildende værdi. Jan blev idømt en bøde på 30 gylden, hvil-

ket svarede til godt to månedslønninger for en matros. Selv

om retsprotokollen ikke nævner det, så blev han formentlig

også tvangsudskrevet til at tage en hyre på et andet skib,

hvilket var en del standardstraffen i sager som Jans.

At bryde en forhyringskontrakt var ikke bare at bryde en

aftale. Det var også en form for svindel, fordi sømændene

almindeligvis modtog et forskud før afsejlingen. Ofte er det

umuligt at udlæse af retsprotokollerne, om de sigtede sø-

mænd svindlede med overlæg eller om deres udeblivelse var

Der optræder 21 sømænd fra Vadehavet i Amsterdams retsproto-

koller. Én af dem var Peter Smit fra Tønder, der blev henrettet for

sodomi. Capar Luyken: ”Matroos” (1698). Ætsning. Rijksmuse-

um, Amsterdam.