gamle Amsterdam, der viser, at mange af de udenlandske
prostituerede kom fra store byer
18
.
Blandt de prostituerede var den 20-årige Stintje Jans fra
Tønder, der i 1651 blev pågrebet på et bordel i Peperstraat
sammen med tre andre sexarbejdere fra henholdsvis Dan-
mark, Flandern og Holland
19
. Som straf for sin forseelse
blev Stijntje udvist af byen, hvilket skete med en trussel
om, at hun ville blive fængslet, hvis hun kom tilbage. Vi ved
ikke, om Stijntje trodsede udvisningsdommen og returnere-
de til Amsterdam, men sandsynligheden taler for det. Uden
for bymurene ventede der hende kun en omflakkende tilvæ-
relse med tiggeri og prostitution. Så var det trods alt bedre
at vende tilbage til Amsterdam. Her risikerede Stijntje selv-
følgelig yderligere straf for ikke at efterleve udvisningen.
Til gengæld var hun ikke lige så udsat og sårbar, som hun
ville være, hvis hun skulle skabe sig et liv på landevejen,
hvor hun ikke havde et socialt netværk, der kunne beskytte
hende. Hellere bordelværten og rufferskens kalkulerede om-
sorg end slet ingen omsorg.
Måske var det også sådan, at den 19-årige Marritje Lou-
rens fra Ribe ræsonnerede, da hun i 1664 blev udvist for
prostitution
20
. I hvert fald var hun hurtigt tilbage i Amster-
dam igen, hvorefter hun straks modtog en ny udvisnings-
dom. Sådan fortsatte det yderligere tre gange frem til 1668.
På det tidspunkt mistede dommerne tålmodigheden med
Marritje, og hun blev ikke bare udvist, men også pisket på
skafottet på Dam Pladsen. Det var dog ikke altid, at det gik
så galt for de prostituerede, når de ignorerede deres udvis-
ning. Agathe Carstens fra Tønder blev udvist som 24-årig,
men tre år efter mødte hun op på rådhuset for at lade sig
registrere i lysningsregistret med sin forlovede Erasmus
Pieterse fra Amager
21
.
De tre ovennævnte kvinder var alle ganske unge, hvilket
ikke bare kendetegner vadehavskvinderne, men de fleste af
de 122 danske prostituerede. Således var 22 procent af de
prostituerede kvinder mellem 16 og 19 år, 58 procent var
mellem 20 og 24 år, mens de resterende 20 procent var 25
år eller derover. Efter retsprotokollerne at dømme blev kun
fire kvinder over 30 år arresteret for prostitution. En af dem
var den 38-årige Anna Margriet Harstens, der kom fra Jyl-
land. Hun blev sidst på vinteren 1740 antruffet liggende på
en tønde i en smal gyde, mens hun havde samleje med en
kunde
22
. Hvem kunden var ved vi ikke, da sagsakterne sjæl-
dent nævner mændene ved navn. Det var godt nok ulovligt
at købe sex, men mændene blev kun arresteret, hvis der i
forbindelse med sexkøbet var begået andre lovovertrædel-
ser. Eller hvis mandens ægtefælle fik nys om udåden og øn-
skede at rejse sag om utroskab.
Ifølge retsprotokollerne blev otte vadehavskvinder sigtet
for tyveri, og heraf gik tre af dem fri, fordi forseelsen ikke
kunne bevises. En af de dømte kvinder var den 23-årige tje-
De fleste af de danske indvandrerkvinder arbejdede som tjene-
stepiger. Tjenestepigerne var også i overtal blandt de arresterede
kvinder. Typisk blev de dømt for tyveri. Jan Steen: ”De ketelschuur-
ster” (1650-1660). Olie på træ. Rijksmuseum, Amsterdam.
15