Sjæklen

i desperation formildede ikke dommerne, der dømte hende

til at blive garotteret.

Sine mangler til trods er retsprotokollerne en fremra-

gende kilde. Eksempelvis gør de det muligt for os se, hvilke

former for kriminalitet, som vadehavsboerne og de andre

danskere begik. De gør det også muligt at se, om migran-

terne fra nogle egne af Danmark var mere kriminelle end

andre. Og de gør det muligt at udregne kønsfordelingen og

gennemsnitsalderen blandt de kriminelle indvandrere. Rets-

protokollerne kan med andre ord give et overordnet billede

over de danske indvandreres kriminalitet. Lidt på samme

måde som vore dages kriminalitetsstatikker giver et overblik

over lovovertrædelserne i det danske samfund.

Det er også en styrke ved retsprotokollerne, at de er en

væsentlig kilde til forståelsen af de danske migranters tilvæ-

relse. For selv om protokollerne omhandler en gruppe men-

nesker, der adskiller sig fra flertallet af indvandrerne ved

deres kriminalitet, så indeholder nogle af de mere fyldige

sagsbeskrivelser ofte en detalje eller to, der giver os et lille

kig ind i danskernes hverdagsliv. Eksempelvis er der sags-

referater, der fortæller om relationen mellem indvandrerne

og deres arbejdsgivere. Der er sager, der gør os klogere på

I foråret 1664 blev den 18-årige Else Christiansdatter fra Jylland henrettet for mordet på værtinden på det pensionat, hvor hun boede. Se-

nere på året eller året efter lavede maleren Anthonie van Borssom denne akvarel af byens galgeplads. Det er Else yderst til højre i billedet.

Anthonie van Borssom: ”Galgenveld aan de rand van de Volewijk” (1664-1665). Rijksmuseum, Amsterdam.