Sjæklen

ret store, så stemmer de nøje overens med informationerne i

Amsterdams lysningsregister, der viser, at udvandringen fra

den sydlige del af den jyske vestkyst var størst fra netop

Tønder, Ribe og Højer. Og i nævnte rækkefølge. Den samme

overensstemmelse gælder stort set alle de andre byer eller

lokalområder på kysten. Der tegner sig med andre ord et

klart billede af, at de lokalområder, hvorfra udvandringen

var størst, også var de lokalområder, hvorfra de fleste krimi-

nelle kom. Den sammenhæng kan forekomme indlysende,

men princippet gør sig ikke gældende for alle de byer og

lokalområder, som danskerne udvandrede fra. Eksempelvis

var antallet af kriminelle migranter fra Helsingør og Ribe

stort set identisk til trods for, at udvandringen fra Ribe var

næsten dobbelt så stor.

Ifølge Amsterdams lysningsregister udgjorde kvinderne

29 procent af de vadehavsboere, der bosatte sig i byen, mens

de udgør 26 procent af de kriminelle vadehavsboere

. Der

er således ikke nævneværdig forskel på de mandlige og

kvindelige vadehavsboeres kriminalitetsfrekvens. Set med

nutidens øjne er det usædvanligt, fordi mændene i vore da-

ges Danmark er fire gange så tilbøjelige til at begå krimina-

litet end kvinderne. Retsprotokollerne forholder sig ikke til

den problemstilling, men det er nærliggende at antage, at

det i bund og grund handlede om, at indvandrerkvinderne

ikke i samme grad som i dag kunne forlade sig på offentlig

støtte, hvis de ikke kunne forsørge sig selv. Under alle om-

stændigheder var kriminalitet én af de få måder, hvorpå en

arbejdsløs og uforsørget indvandrerkvinde kunne skaffe sig

en indtægt.

Både de kriminelle og de ikke-kriminelle vadehavsboere

bosatte sig primært i den østlige del af Amsterdam. Det er

også et fællestræk for de kriminelle og de ikke-kriminelle

vadehavsmigranter, at de typisk arbejdede i erhverv med lav

status og lav løn. Flertallet af både de kriminelle og de ikke-

kriminelle var således menige sømænd. Det var imidlertid

kendetegnende for de mandlige vadehavsboere, at andelen

af håndværkere i blandt dem var markant højere end gen-

nemsnittet for de mandlige danske migranter som helhed.

Hvad angår de kriminelle kvinder, så viser retsprotokol-

lerne, at tjenestepige var det mest udbredte erhverv. Det stem-

mer overens med, hvad andre kilder fortæller, men retsproto-

kollerne giver dog et mere nuanceret billede af kvindernes

tilknytning til arbejdsmarkedet. Således viser protokollerne,

at vadehavskvinderne og de andre danske indvandrerkvinder

ikke bare arbejdede som tjenestepiger. De arbejdede også

som vaskekoner, nålemagersker, frisører, syersker, spinder-

sker, ”kornvendersker”, servitricer, fødselshjælpere, strømpe-

magersker og diamantslibere

. Begge diamantsliberne kom i

øvrigt fra Vadehavet, men det er tvivlsomt, om deres job be-

stod i at bearbejde de kostbare sten. De to kvinder har sand-

synligvis haft en mere ydmyg funktion som for eksempel at

betjene den trædemølle, der fik slibestenen til at dreje rundt.

Kvinderne

Der optræder 34 vadehavskvinder i Amsterdams retsproto-

koller. De 28 kom fra enten Ribe eller Tønder, mens resten

kom fra Skærbæk, Varde, Vesterbæk og Agerbæk. Der er in-

gen kvinder fra Højer, der ellers er den by på kysten, hvor

man finder det tredje højeste antal udvandrere. Der var dog

det specielle ved Højer, at kun få kvinder udvandrerede her-

fra.

Kvinderne fra Vadehavet var i gennemsnit 31,3 år, når

de blev sigtet. Det store flertal befandt sig i begyndelsen af

tyverne, men gennemsnittet i den lille gruppe kriminelle va-

dehavskvinder trækkes op af en håndfuld lovovertrædere i

fyrrene, halvtredserne og tresserne. Den yngste af kvinderne

var den 19-årige Maritje Lourents fra Ribe, der i 1664 blev

arresteret for prostitution

. Den ældste var den 63-årige

Laurentia Pieters fra Vesterbæk nogle få kilometer øst for

Varde, der i 1658 blev arresteret for hjemløshed

Sammen med tyveri var prostitution den mest udbredte

lovovertrædelse blandt de kriminelle kvinder fra vadehavs-

området. I alt blev otte – eller 24 procent – af kvinderne

dømt for prostitution. For de danske kvinder som helhed

blev 122 dømt for prostitution, hvilket svarer til 37 procent

af de danske indvandrerkvinder, der optræder i retsproto-

kollerne. Lidt over halvdelen af de prostituerede kom fra

København, der dermed er markant overrepræsenteret i for-

hold til de prostituerede fra provinsen. Det forhold stemmer

godt overens med hollandske analyser af prostitutionen i det