Sjæklen

Stijn Bartels var ikke den eneste kvinde, der kom galt af-

sted på et af byens værtshuse. Det samme gjorde Anna Jans

fra Tønder, da hun i 1673 blev anklaget for vedvarende druk-

kenskab og skørlevned

. Den slags sager er der flere af, men

Annas adskiller sig fra de andre ved, at det ikke var en nabo

eller en anden udenforstående, der stod bag anklagen om ud-

svævende livsførelse. Hun blev indstævnet af sin egen mand.

Det kan vi smile af i dag, men Anna havde nok svært ved at

se komikken, da dommerne dømte hende til et år i tugthuset.

De kriminelle mænd

I alt 102 mænd fra Vadehavet blev stillet for retten i Amster-

dam. De 40 af dem kom fra Tønder, mens henholdsvis 19 og

15 var fra Ribe og Højer. De resterende 28 mænd fordeler

sig over hele kysten fra Emmerlev til Varde. Den gennem-

snitlige mand var 27,7 år, når han blev sigtet første gang.

Den ældste af mændene var den 74-årige Pieter Karstens,

der var skipper på en flodpram

. Han fik i 1759 valget mel-

lem otte dage på vand og brød eller en bøde på 500 gylden

for at have smuglet spiritus. Der er ingen tvivl om, at Pieter

valgte otte dage i spjældet. 500 gylden var et enormt beløb.

Den yngste af de mandlige vadehavsboer i retsprotokol-

lerne er Jan Janse fra Tønder, der blev arresteret i 1663

Det er dog en grov tilsnigelse at kalde Jan for en mand. Han

var blot 11 år, da han blev sigtet og dømt for at have medvir-

ket i et indbrud. For den forbrydelse fik den 11-årige dreng

en unik hård straf. Først blev han sat på træhesten og pi-

sket. Herefter fulgte to års fængsel og udvisning fra Amster-

dam. Beklageligvis er sagsbeskrivelsen meget mangelfuld,

og derfor ved vi ikke, hvorfor Jans straf var så exceptionel

barsk. Men der må have været helt specielle forhold, der

gjorde sig gældende. Jan Janse nævnes så vidt det vides

ikke sidenhen i retsprotokollerne.

Den mest udbredte forbrydelse blandt mændene var ty-

veri eller indbrud, som en fjerdedel af dem blev sigtet for.

Ligesom det var tilfældet med kvinderne, så kan tyverierne

opdeles i to kategorier. De tyverier, der blev udført af impul-

sive amatører, og de der efter alt at dømme var planlagte og

blev udført af personer med tilknytning til et kriminelt miljø.

I den første kategori af tyveknægte finder vi den 40-årige

Cornelis Buscou fra Tønder, der i 1675 blev dømt for at have

stjålet en hane og to kyllinger fra et hønsehus

. Cornelis var

arbejdsløs og hans motiv til at stjæle fjerkræet synes ganske

enkelt at have været, at han var ved at dø af sult i gernings-

øjeblikket. Da han også var hjemløs, havde Cornelis ikke

noget sted at tilberede kyllingerne, og han blev pågrebet på

gaden, inden han nåede at finde en løsning på det problem.

Straffen for tyveriet var, at Cornelis lørdagen efter sin ar-

restation blev udstillet på Dam Pladsen med de to døde kyl-

linger om halsen. Det var midt på sommeren, så Cornelis

måtte ikke bare døje med ydmygelsen over at blive udstillet,

men også med stanken fra de døde fugle.

I kategorien af mere forhærdede kriminelle finder vi

Thijs Jacobs fra Ribe, der gik under øgenavnet Potje Beul-

ling, en slags budding lavet af mel, blod og dyreindvolde

Thijs blev første gang arresteret som 17-årig i Amsterdam

i 1631 og i den forbindelse også udvist af byen

. I mod-

sætning til Marritje Lourens og Agatha Carstens trodsede

Thijs ikke udvisningsdommen. Han drog derimod ud på en

kriminel rundrejse i Holland, der blandt andet førte ham til

Alkmaar, hvor han blev idømt to års fængsel. Det lykkedes

Thijs at flygte fra tugthuset, og i 1634 var han tilbage i Am-

sterdam, hvor han på ny begik et indbrud og på ny blev sat

i tugthuset.

Her sad han indtil 1637, hvor han atter havde held til

at bryde ud af fængslet. De følgende år rejste han rundt i

Holland, hvor han begik en lang række forbrydelser og

blev arresteret mindst seks gange og straffet med piskning,

brændemærkning og forvisning fra flere byer. I 1644 stop-

pede festen for den nu 30-årige Thijs Jacobs fra Ribe. Under

et ophold i Amsterdam begik han endnu et tyveri og blev

idømt lovens næst strengeste straf,

pena proxima mortis.

Det vil sige, at han måtte tage opstilling på skafottet foran

rådhuset med en løkke om halsen som et symbol på, at han

næste gang vil blive hængt. Ved samme lejlighed blev Thijs

pisket, brændemærket og sendt otte år i tugthuset. Vanen tro

forsøgte han at flygte, men denne gang mislykkedes det, og

Thijs måtte møde op i retten i Amsterdam for at modtage

en tillægsstraf. Her svor han ved sin sjæl, at han hellere vil

hænges end at blive sendt tilbage til fængslet, men den stor-