Sjæklen

var der tale om kvinder, der burde kunne have forsørget sig

selv på lovlig vis, hvorfor det ligger lige for at betragte dem

som en slags livsstilskriminelle.

Det kan dog være særdeles vanskeligt at vurdere, hvor-

vidt en lovovertræder skal kategoriseres som livsstilskrimi-

nel eller overlevelseskriminel. Det gælder paradoksalt nok

også for Thijs Jacobs fra Ribe, der muligvis er den af samt-

lige 843 danskere i retsprotokollerne, der har det længste

generalieblad. Ganske vist fremstår Thijs som en stridbar

og forhærdet vaneforbryder, men sagsakterne viser også,

at han fik sin første dom som 17-årig, da han blev udvist

af Amsterdam for et banalt småtyveri og hjemløshed. Det

var i kølvandet på den dom, at han begyndte sin kriminelle

løbebane. Og formentlig havde han heller ikke noget andet

valg, hvis han ville overleve. I hvert fald blev Thijs Jacobs

muligheder for at leve et lovlydigt liv voldsomt indskræn-

ket, da han første gang blev brændemærket. Hermed var han

bogstaveligt talt stemplet som æresløs, hvilket indebar en

permanent social marginalisering.

De lovlydige vadehavsboere

Selv om listen over Thijs Jacobs forbrydelser hæver sig tårn-

højt over middeltallene, så tyder meget på, at vadehavsbo-

erne faktisk var mindre kriminelle end den gennemsnitlige

danske immigrant. Således udgør vadehavsboerne kun 16

procent af de danskere, der blev sigtet i Amsterdam, mens

de udgjorde 25 procent af den samlede danske indvandring

til byen

. Forskellen mellem vadehavsområdet og landsgen-

Amsterdam var kendt for sine mange udskænkningssteder, der ikke altid var lige så pittoreske som på maleriet. Flere af vadehavsboerne begik

deres lovovertrædelser i forbindelse med et værtshusbesøg. Jan Steen: ”Prinsjesdag” (1660-1679). Olie på træ. Rijksmuseum, Amsterdam.