Sjæklen

Fartøjer i det nordlige Vadehav

Af Mette Guldberg

Vardes ladeplads Hjerting ved Grådyb var i 1700-tallet den

største havn i den nuværende danske del af Vadehavet. Men

den var også havn for en søfart under forandring. I løbet af

århundredet kom Fanø på den anden side af sejlrenden til

helt at dominere søfarten i den nordlige del af Vadehavet,

hvor ellers fartøjerne fra fastlandet havde været i overtal. I

denne artikel tegnes med udgangspunkt i toldregnskaberne

et billede af udviklingen ved Varde toldsted i perioden 1672

til 1798.

Præsentation

Varde toldsted ved Grådyb er det sted i den danske del af

Vadehavet, hvor skibstrafikken i 1700-tallet bedst lader sig

belyse, takket været nogle meget velbevarede toldregnska-

ber.

Da toldstedets havn Hjerting samtidig var den mest

betydningsfulde havn i området i 1700-tallet, er det en ikke

ubetydelig del af datidens søfart i det danske vadehavsom-

råde, der lader sig dokumentere ad denne vej. Toldregnska-

berne har tidligere været benyttet i flere artikler til at belyse

bl.a. den samlede trafik i et enkelt år, hollandsfarten og va-

reimporten.

I denne artikel skal det handle om de fartøjer,

der hørte hjemme i Varde: hvor mange fartøjer der var, hvor

store de var og af hvilken type, hvor de var bygget, og hvor

gamle de var.

Artiklen skal ses dels som et bidrag til beskrivelsen af

søfarten i vadehavsområdet gennem tiden og dels som et

delresultat i projektet Danmark-Holland i 1600-1700-tallet,

som udførtes ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i 2012-13.

sidstnævnte forbindelse samler interessen sig om, hvorvidt

der fandt en overførsel af skibsteknologi sted fra søfartsna-

tionen Holland til Varde toldsted, to lokaliteter i hver sin

ende af vadehavskysten, hvor Holland udgjorde et centrum

i verdenshandlen og Varde en perifer nabo. I en tidligere ar-

tikel er det vist, hvordan tyngdepunktet flyttede sig fra Hol-

land til Hamborg/Altona i løbet af 1700-tallet, når det gjaldt

varehandel

. Kan en tilsvarende udvikling spores, når det

gælder skibe og skibsbygning?

Artiklen tager udgangspunkt i de lister over hjemmehø-

rende fartøjer, der kan findes i toldregnskaberne for Varde

tolddistrikt: tre fra 1600-tallet og otte fra 1700-tallet

. Det

varierer, hvor mange oplysninger, der er med i listerne: De

tidlige oplyser kun skibstype og størrelse og evt. skipperens

navn, mens listerne fra 1700-tallet også oplyser byggested

og alder, og den seneste fra 1798 tillige bl.a. fartøjets navn

og besætning.

Under Varde toldsted hørte i størstedelen af århundredet

kun lokaliteterne på fastlandet, hvilket først og fremmest vil

sige ladepladserne Hjerting og Ho, mens Fanø og Sønderho

hørte under Ribe toldsted. Først i 1791 kom Fanø til at høre

under Varde toldsted, mens Sønderho forblev under Ribe.

denne sammenhæng skal man være opmærksom på, at be-

tegnelsen ”Fanø” i datiden kun dækkede den nordlige del af

øen med byen Odden (det senere Nordby) og ikke Sønderho

på sydenden af øen. Det er således kun den sidste skibsliste

fra 1798, der også omfatter Fanø-fartøjer. Fanø-flåden vil

blive behandlet i et særskilt afsnit sidst i artiklen, så når der

i det følgende tales om fartøjerne ved Varde toldsted, me-

nes der udelukkende de fartøjer, der hørte til på fastlandet.

I fremstillingen benyttes hovedsagelig de oplysninger, der

kan hentes i toldregnskaberne, og der er ikke i forbindelse