Sjæklen

nemsnittet kan udtrykkes gennem en kriminalitetsratio, der

viser, hvor mange personer fra henholdsvis Vadehavet og

Danmark, der blev sigtet i Amsterdam per 100 indvandrere,

som giftede sig i byen. Her er vadehavsboernes kriminali-

tetsratio 7,8. For Danmark som helhed er ratioen 12,0. Det

er især København, der trækker landsgennemsnittet op, da

hovedstadens mange migranter har en kriminalitetsratio på

14,5, men også Helsingør er med til at løfte gennemsnittet.

Med en kriminalitetsratio på 18,1 er byen topscoren blandt

de større danske byer.

De hollandske retsprotokoller giver intet svar på, hvorfor

kriminaliteten var så meget højere blandt indvandrerne fra

København og Helsingør end blandt indvandrerne fra Va-

dehavet, men der er flere mulige forklaringer, der kan have

virket i et samspil. En delforklaring kunne være, at mange

af vadehavsboerne kom fra små lokalsamfund og var op-

draget med mere social kontrol og en højere grad af efterle-

velse af den kollektive moral. Omvendt kom indvandrerne

fra København og Helsingør fra større bysamfund, hvor til-

værelsen må antages at have været mere individualistisk og

mindre bundet af kollektive normer.

Det har givetvis også influeret på vadehavsboerne krimi-

nalitetsfrekvens, at de synes at have haft markant stærkere

socialt netværk end østsjællænderne. Hermed var de bedre

stillet i forbindelse med livskriser som sygdom og arbejds-

løshed, fordi de havde et netværk at falde tilbage på i mod-

sætning til østsjællænderne, der i større udstrækning kan

have været nødsaget til at løse deres livskriser ved at begå

kriminalitet. At vadehavsboerne havde stærkere netværk,

kan man i parentes bemærket læse ud af lysningsregistrene,

der viser, at markant flere vadehavsboere end østsjællæn-

dere havde et familiemedlem med som vidne, når de blev

indskrevet i lysningsprotokollerne. I forhold til helsingora-

nerne havde vadehavsboerne eksempelvis over tre gange så

mange familiemedlemmer med på rådhuset, hvilket næsten

kun kan tolkes som et udtryk for, at migranterne fra den jy-

ske vestkyst havde et stærkere familiært netværk i byen.

Endelig tyder de foreløbige undersøgelser på, at andelen

af håndværkere blandt mændene fra Vadehavet var markant

højere end blandt de mandlige indvandrere fra andre områ-

der af Danmark

. Det har formentlig også mindsket behovet

for at begå kriminalitet, fordi håndværkerne tjente bedre og

indgik i mere stabile ansættelsesforhold end den gennem-

snitlige indvandrer. I hvert fald viser tallene for Vadehavet

alene, at håndværkerne var mindre kriminelle end mændene

i de lavest lønnede erhverv. Således udgjorde håndværkerne

30 procent af de mandlige indvandrere fra Vadehavet, mens

den samme gruppe kun stod for 10 procent af kriminaliteten.

Selv omAmsterdam i tidlig moderne tid adskiller sig me-

get fra verden af i dag, så tyder sagerne i byens retsprotokoller

på, at kriminaliteten blandt indvandrerne fra Vadehavet blev

påvirket af de samme faktorer, der gør sig gældende i vore

dage. Det vil i hvert fald ikke komme som et chok for nuti-

dens kriminologer, at et stærkt socialt netværk og et godt og

stabilt indtægtsgrundlag mindsker tilbøjeligheden til at begå

kriminalitet. Tværtimod viser moderne kriminalitetsforsk-

ning, at der er en årsagssammenhæng mellem kriminalitet og

faktorer som socialt netværk, arbejdsløshed og arbejdets art

Afrunding

Det er blevet en talemåde i nutidens offentlige debat, at man

skal være varsom med at drage generaliserende konklusio-

ner om indvandrere. Den påmindelse har også gyldighed,

når det gælder de kriminelle indvandrere fra Vadehavet, der

optræder i Amsterdams retsprotokoller. Ikke nok med at der

var væsensforskelle mellem de forbrydelser, som indvan-

drerne begik. De kriminelle indvandrere udgjorde over hele

migrationsperioden kun omkring fem procent af vadehavs-

migranterne. De kan derfor ikke hævdes at være repræsen-

tative for alle de mennesker, der rejste til Amsterdam i tidlig

moderne tid.

Til trods for at de kriminelle vadehavsboere udgør en

klar minoritet blandt indvandrerne, så er der enkelte aspek-

ter ved deres kollektive biografi, der afdækker nogle gene-

relle forhold ved immigranttilværelsen. Først og fremmest

viser retsprotokollerne, at migrationen fra Vadehavet til Am-

sterdam var forbundet med betydelige risici, fordi der ikke

var nogen garanti for, at man kunne få fodfæste på byens

arbejdsmarked. Eller finde et arbejde, der gav indtægter nok

til, at man kunne holde sig i live. Det var en risiko, som