Sjæklen

1798, de var angivet. Her havde fartøjerne på fastlandet føl-

gende navne:

Type Størrelse Navn

Byggested

Jagt

18½ læst

MARIA DORTHEA Sønderho

Galease 14 læster HAABET

Fanø

Evert

2 læster DE JONGE CATARINA Fanø

Evert

2 læster ANNA ET WALBORG Sønderho

Båd 1½ læst

FURTUUNA

Fanø

Båd 1 læst

METTE CIRSTINE Hjerting

Både 1 læst

CATARINA MARIA Guldager

Navngivningen fulgte den udbredte skik med at bruge

personnavne – som her fem fartøjer – eller mere abstrakte

begreber som Håbet og Fortuna. Det hollandsk klingende

navn på everten DE JONGE CATARINA viser, at der stadig

var en vis forbundethed med det hollandske, selv om selve

fartøjet formodentlig ikke kom så langt mere.

Byggested

Det oplystes ikke i skibslisterne fra 1600-tallet, hvor fartøjer-

ne var bygget, så det er først i 1700-tallet, vi kan få et billede

af, hvor fartøjerne kom fra. I 1731 var syv ud af toldstedets

19 fartøjer bygget i Holland eller Frisland. De var alle smak-

ker og mellem 10 og 27 år gamle. Altona havde leveret fire af

toldstedets yngre fartøjer, tre smakker på henholdsvis to, tre

og fire år samt en snekke på 11 år. Skuderne og bådene, fem i

alt, var bygget i Ho eller Hjerting og var mellem 17 og 27 år.

Kun toldstedets to største skibe – galioten og pinken i grøn-

landsfart – var ganske atypisk bygget i henholdsvis Eckern-

förde og England. Det var ellers meget usædvanligt, at man

fik skibe, der skulle sejles nord om Skagen eller over Nord-

søen, men disse to var specielt indkøbt til sælfangst af ”Det

Hiertingske Grønlandske Rhederi”, som var stiftet i 1720, og

som hvert år sendte to skibe af sted til Nordatlanten.

Som helhed dannede flåden ved Varde toldsted et ganske

usædvanligt billede, idet op mod halvdelen af fartøjerne –

42 % – var bygget i udlandet, 26 % i Hertugdømmerne og

32 % i Vestjylland. Det skal ses i forhold til, at det på lands-

plan var 16,9 % bygget i udlandet og 12 % i Hertugdøm-

merne.

Interessant er det at konstatere, at det i 1731 var de

fartøjer, der var bygget i Frisland eller Holland, der sejlede

på Holland, og tilsvarende var det fartøjer, der var bygget i

Altona, der sejlede på Altona. Det er dog ikke et mønster,

man genfinder i 1733, hvor billedet ellers var nogenlunde

det samme, bortset fra at antallet af fartøjer var gået ned med

to. Der var forsvundet en smakke bygget i Holland og en

bygget i Frisland samt en snekke bygget i Altona. Til gen-

gæld var der kommet en snekke fra Holland til.

I 1761 så det derimod noget anderledes ud. Da var kun

et fartøj – en snekke på fire læster – bygget i Holland, mens

resten var bygget i Altona på nær ovennævnte skib fra

Eckernförde, der i 1763 optrådte for sidste gang i listen. Bil-

ledet fortsatte hen igennem 1760’erne: et fartøj var bygget

i Holland, resten i Altona. Ikke et eneste af fartøjerne var

bygget lokalt.

1731

1763

1798

Eckernførde og England

Altona

Holland og Frisland

Ho, Hjerting og Guldager

Fanø og Sønderho

Byggested for fartøjerne ved Varde Toldsted (ekskl. Fanø) 1731,

1763 og 1798. Antal fartøjer. Kilde: Varde Toldbøger, Rigsarkivet.

Kilde: Varde Toldbog 1798. Rigsarkivet.