40 / 196
riet i Esbjerg.
Esbjerg 2013, p. 83-103; Guldberg: op.cit.,
2013; Max Pedersen: Fra Vadehavet til skafottet i Amster-
dam i denne årbog.
4.
Guldberg: op. cit.,
2013.
5.
Der er fundet fortegnelser over hjemmehørende skibe –
i det følgende kaldet ”skibslister” – for årene 1671, 1674,
1682, 1731, 1733, 1761, 1762, 1763, 1767, 1769 og 1798.
6.
N.M. Kromann:
Fanøs Historie I-III,
Esbjerg 1933-34,
I p. 280f.
7.
Det er hensigten at gøre dette i forbindelse med projek-
tet ”Tidlig globalisering i et udkantsområde”, som er under
forberedelse. Projektet, omfatter fem delprojekter, der skal
udføres af forskere fra Syddansk Universitet, Fiskeri- og
Søfartsmuseet, Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tøn-
der samt af to ph.d.-stipendiater. Hovedansøger er professor
dr. habil Martin Rheinheimer, Syddansk Universitet. Tak til
Kulturministeriets Forskningspulje, som har bevilget pro-
jektmodningsmidler til dette projekt i 2013.
8.
Anders Monrad Møller:
Fra galeoth til galease. Studier i
de kongerigske provinsers søfart i det 18. århundrede
. Es-
bjerg 1981.
9.
Zuiderzee var en havarm fra det hollandske Vadehav, der
strakte sig ned til øst for Amsterdam, indtil forbindelsen
til Nordsøen blev afskåret med bygningen af Afsluitdijk i
1927-32, hvorved Ijsselmeer blev dannet. I dag anses Vade-
havet for at have sin sydlige afgrænsning ved Den Helder i
Holland.
10.
Se Guldberg: 2013 op. cit.
11.
Se Guldberg: 1996 op. cit.
12.
En læst, som var datidens enhed for skibsmåling, svarer
i udgangspunktet til ca. to registertons, men der var store
forskelle i brugen af målet. Anders Monrad Møller skri-
ver, at jo længere man kom væk fra hovedstaden, jo min-
dre kunne man fæste lid til måleenheden i sidste halvdel af
1700-tallet. Fladbundede, fyldige fartøjer slap relativt langt
billigere end de mere “skarpe”. Billigere var de, fordi man
betalte lastepenge pr. læst. Monrad Møller: op. cit., 1981 p.
46. Der er således al mulig grund til at anskue tallene med
et vist forbehold.
13.
Monrad Møller: op. cit., 1981, p. 30.
14.
Monrad Møller: op. cit., 1981, p. 30.
15.
Monrad Møller: op. cit., 1981, p. 30.
16.
Dansk Søfartshistorie 2
, 1588-1720. Gyldendal, Køben-
havn 1997, p. 15.
17.
Dansk Søfartshistorie 3
, 1720-1814. Gyldendal, Køben-
havn 1997, p. 134.
18.
Om de forskellige skibstyper se f.eks.
Dansk Søfarts-
historie 2
: Op. cit., 1997, p. 15-18;
Dansk Søfartshistorie
3
: Op. cit., 1997, p. 122-38; Monrad Møller: op. cit., 1981,
p.51 ff.
19.
Store Danske Encyklopædi.
20.
Dansk Søfartshistorie 2
: op.cit. 1997, p. 16.
21.
Thyge Jensen: Everten - et fladbundet skib med side-
sværd,
Sjæk'len 1994
, Esbjerg 1995, p. 47-70.
22.
Monrad Møller: op. cit., 1981, p. 62.
23.
Om navne se Jørgen H.P. Barfod:
Danmark-Norges
Handelsflåde 1650-1700
. Søhistoriske skrifter VI. Handels-
og Søfartsmuseet 1967, p. 134-137;
Dansk Søfartshistorie
2
: Op.cit., 1997 p. 18-19;
Dansk Søfartshistorie 3
: op.cit,
1979, p. 138-144.
24.
Mette Guldberg: Hval- og sælfangere fra Vadehavet.
Sjæklen 2010, Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet,
Esbjerg
2011, p. 77-87.
25.
Monrad Møller: op. cit., 1981, p. 65.
26.
Kromann: op.cit., 1933-34, II p. 295f; Begtrup p.197
27.
Monrad Møller: op. cit., 1981, p. 64 og 96
28.
Om udviklingen på Fanø generelt, se f.eks. Morten
Hahn-Pedersen:
Fanø i sejlskibstiden – et overblik
. Esbjerg
1989.
29.
Guldberg: op. cit. 1996.
30.
Toldbøgerne fra Ribe er kun bevaret fra 1731 og 1733.
De findes i Rigsarkivet Reviderede regnskaber. Ribes Regn-
skaber for Told og Konsumtion m.v. pakke 12. Regnskaber-
ne er bl.a. benyttet i: Mette Guldberg: Skibsfarten på Ribe
i 1730’erne.
Sjæk’len 1997. Årbog for Fiskeri- og Søfarts-
museet, Saltvandsakvariet i Esbjerg
. Esbjerg 1998 p.16-27.
31.
Birkefoged Morten Bøllings indberetning om Skibsfar-
tens tilstand på Fanø af 12. august 1771 i Rigsarkivet, her
gengivet Kromann: op.cit., 1933-24, II, p. 295.
32.
Monrad Møller: op. cit., 1981, p. 31.
38