Sjæklen

i og med at de formåede at omplante Altonas kompetence

inden for skibsbyggeri til lokale forhold, og dermed lagde

grunden til at øen varetog hovedparten af skibsbyggeriet.

I begyndelsen af denne artikel blev stillet to spørgsmål.

Det første gjaldt om der fandt en overførsel af skibstekno-

logi sted fra søfartsnationen Holland til Varde toldsted. Det

gjorde der i 1730’erne, i og med at flere af toldstedets far-

tøjer var hentet i Holland og Frisland. Man byggede også

fartøjer selv, og man kan formode, at en del af teknikken

var hentet ved at se på de fartøjer, man havde importeret

og den tradition, de var en del af. Imidlertid fandt der i

1760’erne en langt mere overbevisende teknologioverførsel

sted fra Altona til Fanø, hvor man frem for at importere de

færdige varer eller transportere skibe til reparation, impor-

terede selve kompetencen og fik oplært lokale skibsbygme-

stre. Havde det været 40 år før, havde man måske hentet

kompetencen i Holland, men på det tidspunkt var væksten

endnu ikke i gang. Måske kan man oven i købet tale om

et brud mellem den hollandsk-frisiske og den Altona’ske

skibsbygningstradition: I 1730’erne, hvor fartøjer bygget i

Frisland og Holland dominerede ved toldstedet, var der også

flere fartøjer, der var bygget lokalt. I 1760’erne var denne

lokale skibsbyggertradition helt forsvundet, og da den blev

genoptaget var det med kompetence fra Altona. Dette var

sammenfaldende med, at everten vandt frem og blev det

mest almindelige fartøj ved toldstedet som helhed, og det er

nærliggende at se en sammenhæng mellem Altonas indfly-

delse og evertens fremmarch.

Det andet spørgsmål var, om man kunne spore den sam-

me forskydning af tyngdepunktet for toldstedets kontakt fra

Holland mod Altona/Hamburg gennem 1700-tallet, når det

gælder skibe og skibsbygning, som man kunne med hande-

len.

Svaret på dette spørgsmål følger af det første: Det kan

man, og i næsten endnu højere grad end når det gælder han-

delen. Hollandsk og frisisk skibsbygningskunst var allerede

i 1760’erne så godt som forsvundet og overtaget af Altona

på et tidspunkt, hvor samhandlen med Holland stadig havde

et vist omfang. Forskydningen i kontaktmønsteret fra Hol-

land til Altona faldt sammen med forskydningen i søfartens

base fra Hjerting og Ho på fastlandet til Fanø og Sønderho.

Måske er det en del af forklaringen på Fanø-søfartens suc-

ces frem for fastlandets, at man tidligt havde kontakterne

i orden til det nye toneangivende økonomiske centrum for

vadehavsområdes økonomi.

Gennemgangen af toldregnskabernes skibslister har

præsenteret et billede af søfart og kontaktmønstre ved den

danske vadehavskyst i 1600-1700-tallet, sådan som det tog

sig ud set fra toldvæsenets verden. De velbevarede toldarki-

valier fra Varde toldsted har givet mulighed for et ret detal-

jeret billede, som kan tjene som reference for beskrivelsen

af andre vadehavshavne. Billedet bør naturligvis nuanceres

ved inddragelse af andre kilder og dermed bidrage til en bre-

dere forståelse af, hvad det betød for et perifert kystområde

at have direkte kontakt med de økonomiske centre under

den tidlige globalisering.

Noter

Det her benyttede materiale, som dækker perioden fra

1671 til 1798, findes på Rigsarkivet, Rentekammeret og Ge-

neraltoldkammeret. Reviderede Regnskaber. Vardes Regn-

skaber for Told og Konsumtion m.v. Pakke 6-11, 14 og 15.

For Varde toldsted er syv toldbøger bevaret i deres helhed:

1731, 1733, 1761, 1763, 1767, 1769 og 1798. For andre

dele af perioden er fragmenter bevaret. For nærmere præ-

sentation af materialet og brugen af det, se Anders Monrad

Møller: Kongerigske toldregnskaber fra det 18. århund-

rede.

Fortid og Nutid Bd. XXVI

, 1975 p. 86-103 og Mette

Guldberg: De varer, som bonden aldrig ser? Importen over

Hjerting fra Holland i 1700-tallet.

Sjæklen 2012, Årbog for

Fiskeri- og Søfartsmuseet,

Esbjerg 2013, 66-81. p. 68f.

Mette Guldberg: Hjerting 1763.

Sjæk’len 1995. Årbog

for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg.

Esbjerg 1996, p. 45-58; Samme: Hollandsfarere – Ris-

bøl’erne i Hjerting.

Sjæk’len 1996. Årbog for Fiskeri- og

Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg.

Esbjerg 1997,

p. 9-17; Guldberg: op.cit., Sjæk’len 2013.

Tak til Kulturstyrelsen for støtte til projektet fra Rådig-

hedssummen 2012. Projektet har foreløbig resulteret i artik-

lerne Max Pedersen: Fra Vadehavet til Amsterdam.

Sjæk’len

2012. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Saltvandsakva-