Sjæklen 2016

ønskemål for flyene, der angreb os fra en ende af agtenfra uden

at møde den spærreild, de ville møde i en regulær konvoj. Et par

Heinkel jagerbombere var nok til at holde en hel konvoj i ånde,

mens de tog konvojen på langs og lod deres bomber drysse ned

over os, oftest uden at ramme. Deres maskinkanonild skadede ikke

selve skibene, men var et frygtet terrorvåben mod mandskabet på

skibene, der var i konstant alarmberedskab.

Om natten holdt e-bådene os til ilden med deres overraskelsesan-

greb, idet de gemt bag bøjerne pludselig slog fuld kraft frem og

i det samme affyrede deres to torpedoer, samtidig med at deres

maskinkanonild fejede hen over de nærmeste skibe. Adrenalinen

pumpede støt nat og dag, og søvn blev der ikke meget af...”.

Så vidt Sandemann Rasmussens beretning. Laurids afmønstre-

de efter turen ”Lars Kruse” i oktober, og ved tilbagekomsten til

det danske sømandscenter i Newcastle kunne han erfare, at

både ”Lifland”, som han havde været med tre gange over At-

lanten i 1941, og ”Tennessee”, som han sandsynligvis kortvarigt

havde været om bord i foråret 1942, begge var blevet torpe-

deret i Atlanten i slutningen af september, og 34 søfolk om bord

omkommet.

I december 1942 var han afsted igen i en vestgående konvoj på

Atlanten om bord på M/S ”Oregon”. Skibet lå derefter i havn i

Canada i over fire måneder mens det gennemgik omfattende

reparationer.

Dermed undgik Laurids at være til havs under

det store konvojslag i marts 1943, højdepunktet i ubådskrigen,

hvor 40 tyske ubåde i Nordatlanten angreb to konvojer fra Cana-

da. 22 skibe blev sænket og 372 søfolk og passagerer omkom.

Men herefter vendte krigslykken. De tyske ubåde fik ram på

langt færre handelsskibe og måtte nu selv tage store tab. Mens

de tyske tab i Atlanten i februar, marts og april havde været på

12-14 ubåde om måneden, nåede de alene i de tre første uger

af maj 1943 op på 31 mistede ubåde. Herefter blev blokaden

mindre og mindre effektiv.

Laurids var med ”Oregon” på endnu en tur til Canada fra midten

af maj til begyndelsen af august 1943.

Derefter kom der til at gå halvandet år før han igen kom i trans-

atlantisk fart, da han påmønstrede M/S ”Erria”, som han var med

til Canada på tre ture, heraf de to sidste efter freden i Europa.

I alt var han således i Canada 10 gange i perioden september

1940-august 1945.

I Islandsfarten

Island og Færøerne blev besat af britiske tropper efter det tyske

overfald på Danmark, og ud over den militære værdi bidrog øer-

nes fiskeri til briternes forsyninger med fødevarer.

Laurids var i Island tre gange. En tur med S/S ”Svanholm” i maj-

juni 1942, én med S/S ”Rota” i august-oktober 1943, og 2. de-

cember 1943 var han om bord, da S/S ”Skjold” grundstødte ved

Hvalfjorden nær Reykjavik i en storm. ”Skjold” blev nødtørftigt

repareret, men lækkede meget på vejen tilbage til Hull.

Middelhavet og Sydatlanten

Fra februar 1944 til januar 1945 var Laurids matros på S/S ”Stal”,

som i den periode humpede afsted fra den ene reparation til

den næste. Over 3/4 af tiden lå ”Stal” i havn. Første tur gik til

Middelhavet med en last kul til Annaba (fransk: Bône) i Algeri-

et, og derfra til Freetown i Sierra Leone, Vestafrika. På vejen

Laurids Anthonius’ britiske kartotekskort fra 1943. Dokument BT 372/656/155

i National Archives.