60 / 160
58
ning efter Frankrigs overgivelse i juni 1940. Han fortsatte imid-
lertid til England, og blev under krigen forhyret på i alt 11 skibe,
der sejlede for briterne. Fem af skibene forliste under krigen, ef-
ter Laurids havde afmønstret dem. Længst tid var han på ”Stal”
i 1944-45.
De mange skift af skibe var en mulig konsekvens af dæksfolke-
nes hyreanvisningssystem, men det kunne måske også tyde på,
at det var svært for ham at falde til i de skiftende arbejdsfælles-
skaber. Tab af kammerater og bekendte, sejlads i krigsfarvand
må have tæret på nerverne og var grundlaget for både mareridt
og PTSD, ved vi fra andre krigssejleres erindringer og lægelige
diagnoser.
Lange, kedsommelige ophold i havnene, sømandsfællesskabet
og et behov for at glemme farer og afsavn har været afsæt for
et stort forbrug af alkohol og tobak:
”I kan tro, vi har haft nogle
grimme ture her under krigen” … ”og så mønstrede vi ellers af, og
soldede et par dage. Så sejlede man igen.” … ”Jeg var ellers langt
ude på et skråplan en overgang, men nu er jeg dog på vej op igen,
og jeg er snart blevet et nyt og bedre menneske. Jeg er i alt fald ikke
nogen slave af mine laster mere”.
30
I Berlingske Tidendes reportage fra september 1945 bemærkes
det, at ingen fra ”Erria”s besætning kunne synge med på ”Fri-
hedssangen”. En lille detalje, der kan tages som udtryk for den
store forskel i vilkår, erfaringer og oplevelser, som søfolkene i
allieret tjeneste kom hjemmed, i forhold til de danskere, der lige
var blevet befriet fra tysk besættelse. Det har ikke været nemt at
dele oplevelser og helt forstå hinanden.
Styrmand Anthonius
Siden 1937 havde Laurids stræbt efter at blive officer i handels-
flåden, og straks efter hjemkomsten i september 1945 søgte
han ind på Navigationsskolen på Fanø, hvor han tog Styrmands-
eksamen i 1947.
Fra 1948 sejlede han på langfart for rederiet A.P. Møller og var
frem til sin død i 1956 kun hjemme i Vestjylland i kortere perio-
der med års mellemrum.
Han døde kort før sin 35-års fødselsdag ombord på M/S ”Ellen
Mærsk” ud for Surabaya, Java. Dødsårsagen var forstørret hjer-
te forårsaget af en medfødt hjertefejl eller en langtidsfølge af
anden sygdom.
31
Søren Anthonius Buksti
(f. 1952) Cand.mag. i historie og kunsthistorie.
Adjunkt/lektor ved Frederikshavn Gymnasium
og HF 1980-2015. Nevø til Laurids Anthonius.
Laurids Anthonius og studiekammerater fejrer styrmandseksamen i 1947. Fo-
tograf ukendt. Anthonius-familiens samling. Privateje.