49 / 160
47
I Nordsøen forsøgte tyskerne nu med fly, ubåde og miner at
skræmme alle fra at sejle gods til England, som skulle udsultes.
I løbet af ”Den glemte krig” fra september 1939 til april 1940,
krigsforliste i Nordsøen 29 danske handelsskibe, 362 søfolk om-
kom. Af de 29 skibe blev 27 torpederet af tyske ubåde.
6
Efter at have krydset Nordsøen afmønstrede Laurids ”Lawhill” i
Stavanger og kom hjem til Tistrup på en kort ferie. Han havde
opfyldt halvdelen af optagelseskravene til styrmandsskolerne,
og selv om der nu var udbrudt krig var han besluttet på at fort-
sætte med at optjene sejltid. Den 2. december 1939 gik han om
bord på rederiet J. Lauritzens S/S “Helene” i Aalborg.
”Kære Far og Mor
Jeg skriver lige en lille hilsen før vi sejler et sted hen, som jeg ikke
kender. Vi sejlede fra Aalborg tirsdag aften og ankom til København
onsdag morgen, hvor vi tog bunkerskul ombord. Det sidste rygte jeg
har hørt er, at vi skal til Finland, men ingen ved noget. Andre siger,
vi skal laste kartofler i Esbjerg til Sydamerika, men det ved vi heller
ikke...”.
7
Turen gik til Finland, som var blevet angrebet af Sovjet få
dage før. Den finske vinterkrig var begyndt, og Østersøen var
i høj grad krigszone. Det blev en dramatisk tur på et skib, som
Laurids ikke brød sig om:
”... Jeg er ikke glad for dette skib, så I kan
godt snart vente, jeg mønstrer af. Mandskabet er flinke nok, og før-
stestyrmand er flink, jeg er på hans vagt. Maden er god, men bebo-
elsesforholdene er dårlige, og skipperen er en gammel fordrukken
original, som går i barndom. Det kan jo godt være, jeg bliver glad
for ”Helene” inden, vi kommer tilbage, men hvis ikke, mønstrer jeg
af så hurtigt som muligt. Selvom jeg mønstrer af, skal I ikke vente
mig hjem, thi jeg bliver nok i Helsingør, hvor jeg kan regne med at
komme med en anden i løbet af et par dage. Men jeg tror næsten,
jeg bliver her et par måneder endnu.
Hele vejen langs Sveriges kyst gik vi indenfor 3-mils grænsen, først
da vi kom op på højde med Rauma, gik vi over Botniske bugt med
slukkede lanterner. Om natten er der jo mørklægning her, så der
arbejdes kun om dagen, så det kan godt tage tid, før vi bliver fær-
dige. På tilbagevejen skal vi bære os mystisk ad, thi vi kan ikke gå
indenfor 3-mils grænsen med fuld last, så vi må ind til Ystad og losse
en del, som så bliver sendt til Malmø, hvor vi laster det igen.
Nu kommer jeg ikke hjem igen, før jeg har råd til at holde en ordent-
lig ferie. Det er et mærkeligt liv, dette. Når man er hjemme længes
man ud, og når man er ude, glæder man sig til at komme hjem. Det
er vel nok nogle grimme karle disse russere...”.
8
På vej vestover fra Finland kom krigen helt tæt på:
”... Jeg skriver
lige et lille julebrev, for at ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et
godt nytår. Vi må desværre ikke bruge telegrafen, ellers havde jeg
sendt et telegram.
Det var ellers ikke langt fra, at ”Helene” var blevet sænket, jeg skal
nu fortælle hvordan. Om I tror mig eller ej, må I selv om, men jeg
garanterer, at hvert ord er sandt.
Vi blev færdige her tirsdag aften, men da det var for mørkt til, at vi
kunne få minelods, måtte vi vente med at sejle til onsdag morgen.
Men lige så snart det blev lyst, kom seks russiske bombemaskiner
og bombarderede Rauma; mellem 10-15 bomber faldt i faretruende
nærhed af skibet. Imidlertid tog flyverne en runde rundt om byen,
inden de kom tilbage, og i mellemtiden havde vi fået lods, og var
på vej ud. Lodsen var gift i Rauma, og han græd, thi vi kunne jo lige
så tydeligt se og høre, hvordan bomberne slog ned. Når de faldt
på land, slyngedes skidt og møg op i en mægtig søjle, og faldt de
i vandet, stod en høj vandsøjle op. Vi var imidlertid nået ud til et
fyrskib, hvor vi skulle vente på en finsk konvoj. Da så vi, at to af fly-
vemaskinerne kom lige ret imod os, og de gik ned i en lavere højde.
Antagelig har de troet, at fyrskibet var armeret, thi ellers havde de
vel gået ned i helt lav højde. Da vi så det, regnede vi alle sammen
med, at nu var det nok forbi med ”Helene” og en del af os. De ka-
stede fem bomber efter os, men heldigvis uden at ramme. De har vel
ikke haft flere bomber med, thi de havde jo bombarderet Rauma i
lang tid, og alle seks maskiner forsvandt i østlig retning. I kan ellers
tro, vi var glade, da vi så dem forsvinde i horisonten. De finske myn-
digheder ville imidlertid ikke lade os sejle over Den Botniske Bugt,
fordi der ligger russiske undervandsbåde derude, så de befalede os