

45
Til søs
Laurids Anthonius kom fra den vestjyske stationsby Tistrup, hvor
hans far A.K. Anthonius var dyrlæge og en af byens fremtræden-
de borgere. Laurids var eneste søn i en børneflok på fire, og
forholdet til den ambitiøse far og den temperamentsfulde mor
blev i hans tidlige ungdom konfliktfyldt. En løsning på det pro-
blem kunne være at søge til søs. Efter realeksamen i sommeren
1937 kom han så 16 år gammel ud at sejle som dæksdreng med
J. Lauritzens S/S ”Stella”. Efter nogle måneder til søs besluttede
han sig for at søge en karriere i handelsflåden og ville nu kva-
lificere sig til optagelse på navigationsskolen. Adgangskravene
var dengang mindst fire års sejltid på dækket som dæksdreng,
jungmand, letmatros og endelig som matros. Af de fire år skulle
de 18 måneder i princippet være på et søgående sejlskib, men
med mulighed for dispensation.
2
Derfor tog Laurids i september
1938 hyre på den store finske firemastede bark S/V ”Lawhill” af
Mariehamn, der fra Birkenhead ved Liverpool skulle gå til Au-
stralien efter hvede. Det trak op til krig i Europa, og Laurids gjor-
de sig sine tanker om isolationen til havs i et brev hjem:
”...De nye
folk er kommet, og de er flinke alle sammen, også de to nye styr-
mænd, så hvis det bare ikke havde set så truende ud i Europa, ville
vi have fået et forholdsvist godt togt, men da der ikke er spor radio
ombord, kan hele Europa slå en kolbøtte, når vi har smidt fortøjnin-
gerne, uden vi har en anelse om det, før vi kommer til Australien, og
det er jo så frygteligt at gå i uvished om, hvordan det går hjemme i
Danmark, om hvordan familien har det osv.
..”.
3
S/V ”Lawhill” af Mariehamn, Rederiet Gustaf Erikson, 2.942 BRT, 102 m. jernskrog bygget i 1892. Foto: Allan C. Green, State Library of Victoria, Australien.