Previous Page  46 / 160 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 46 / 160 Next Page
Page Background

44

Den 12. september 1945 kom den 24-årige matros Laurids

Anthonius hjem til Danmark efter næsten seks års sejlads i

krigsfarvand. Han var en del af besætningen på M/S ”Erria”, som

fik stor omtale i ”Berlingske Tidende” dagen efter:

”Erria” hjemme igen.

Den første Ø.K.-Baad fik en straalende Modtagelse i Frihavnen.

Som det første af Ø.K.s store Motorskibe vendte M/S ”Erria” i gaar

hjem til Danmark efter i halvsjette Aar at have sejlet under engelsk

Flag...

Sin første Velkomst fik Skibet, da den lille Slæbebaad ”Mars” kom det

i Møde ud for Kronborg. Om bord i ”Mars” var Ø.K.s administrerende

Direktør Hakon Christiansen, Dr. Christoffersen og en Gruppe Jour-

nalister.

Man var spændt paa, om ”Erria” ville være kamouflagemalet, eller

paa anden maade iført ”Uniform”, men det var det ikke. Det var li-

gesaa smukt og skinnende graamalet som før Krigen, de ti Kanoner,

der udgjorde Skibets Bestykning, medens det gik i Fart over Krigens

Have, var forsvundet, og en smældende Guirlande af Signalflag trak

sin farvestraalende Linie mellem Mastetoppene fra For til Agter. Og

der var ingen om Bord, der ikke var i feststemning. Da Slæbebaaden

lagde til midtskibs, blev der vinket og raabt fra alle tre Dæk. Et lille

stykke Danmark kom et Skibfuld længe savnede Sønner og Døtre i

møde...

Idet det store Skib glider ind ved Kajen begynder Orkestret derinde

at spille ”Kong Christian”. Alle Hoveder blottes og alle synger med i

tusindstemmigt Kor.

Den blomstersmykkede Landgang sættes til, og Næstformanden for

Ø.K.s Bestyrelsesraad, Direktør C. C. Hansen gaar om Bord for at

byde velkommen...

Orkestret paa Kajen spiller Frihedssangen, men den er der ingen om

Bord, der kender. Derimod synges den fuldtonende inde fra Land.

Mandskabet begynder at bære Bagage i Land med store Smil paa

Læben. Gensynsscener udspilles alle vegne under Taarer og Smil.

”Erria” med dens 82 Mands Besætning og dens 79 Passagerer er

hjemme igen”.

Laurids Anthonius var dermed en af de forholdsvis få krigssejle-

re, der oplevede en organiseret velkomstceremoni ved ankom-

sten til Danmark. Fejringen skyldtes at ”Erria” var et af rederiet

ØK’s flagskibe, og desuden var der blandt passagererne sam-

fundsspidser som udenrigsminister Christmas Møllers hustru.

Men hvorfor havde han overhovedet sejlet for englænderne un-

der krigen? med hvilke skibe? i hvilke farvande? og med hvilke

personlige omkostninger til følge?

Laurids Anthonius, efteråret 1939. Fotograf ukendt. Anthonius-familiens sam-

ling. Privateje.