Sjæklen

til Varde efter godt 150 år i Hjerting. Der var dog stadig no-

gen, der troede på Hjertings fremtid som havn for sejlskibs-

farten, bl.a. konsul E. Matthiesen, som i perioden mellem

1843 og 1856 ejede fire forskellige fartøjer, som var hjem-

skrevet i Varde, deriblandt skonnerten ACTIV af Hjerting,

der er malet af skibsportrætmaleren Lorenz Petersen fra Al-

tona i 1847. Det var samme konsul Matthisen, der sammen

med sin kone i 1849 lod opføre ”Frihavn”, som legatbolig

for gamle søfolk eller disses enker.

Også på anden måde trængte den nye tid sig på. I 1842

havde England ophævet sin kvægtold, og det åbnede mu-

lighed for adgang til et lukrativt marked for dansk kreatur-

handel. Hvis man kunne få regelmæssige dampskibsruter til

England, kunne man få en studeeksport, der ville være langt

bedre end de bekostelige studedrifter til Nordtyskland, hvor

studene gik sig magre.

I 1847 blev den første sending kreaturer sendt direkte fra

Hjerting til England med dampskib. Hjerting var dog ikke

ene om den ide, og de følgende år var der dampskibstrafik

til England fra Ballum, fra Højer og fra Limfjorden gennem

Aggerkanalen.

Forventningen om Hjertings betydning i fremtiden førte

til anlæggelsen af forbedrede veje til Varde og Kolding i

1840’erne, de nuværende Hjerting Byvej og Guldagervej.

For at forbedre forholdene for dampskibstrafikken i Hjerting

stiftede en kreds af borgere desuden i 1851

Landingsbro-In-

teressentskabet Hjerting,

og i 1852 stod landingsbroen fær-

dig – en 250 meter lang pælebro, der førte ud til en dybde

af syv fod (ca. 220 cm). Broen have imidlertid svært ved at

holde til vinterens isdrift, og da isskruninger i 1862 havde

anrettet massive beskadigelser på broen, blev den opgivet,

og tømmeret blev optaget og solgt på auktion.

Imidlertid besluttede folketinget i 1868, at Danmarks

nye vestkysthavn skulle ligge i Esbjerg og gjorde dermed

en ende på Hjertings havnedrømme. I 1874 blev toldekspe-

ditionen i Hjerting nedlagt, samme år som Esbjerg Toldsted

åbnede.

Med ibrugtagningen af Esbjerg Havn i 1873 skete

der en afgørende ændring af havnestrukturen i Vadehavsom-

rådet. I Esbjerg havde man ikke alene en havn, som skibe i

alle størrelser kunne anløbe, men også jernbaneforbindelse

til resten af landet og til den store verden. For Hjerting betød

det enden på ladestedets betydning som søfartshavn, men til

gengæld betød nærheden til Esbjerg havn en opblomstring

for Hjertings fiskerierhverv, ikke mindst fordi Esbjergs jern-

bane, der åbnede i 1874, gav væsentligt forbedrede mulig-

heder for at afsætte fisken til fjernere markeder til en højere

pris

. Også en anden ny erhvervsmulighed viste sig i disse

år, nemlig sommerturisme. I en annonce i Højskolebladet

i 1884 reklameredes således for Nordsøbadene i Hjerting,

som særlig egnede sig for enlige, svage personer, for nervø-

se og overanstrengte mennesker og for familier med børn.

Forstad til Esbjerg

Den nye by Esbjerg trak i stigende grad aktiviteterne til sig,

og Hjerting flyttede sin orientering fra at være mod Varde

til at rette sig mod Esbjerg. Ved kommunalreformen i 1970

blev Guldager Sogn og dermed Hjerting en del af Esbjerg

kommune, og den tidligere så betydningsfulde ladeplads for

Varde er nu en forstad til Esbjerg. I dag er det fortrinsvis

navne på veje og kvarterer, der minder om Hjertings mariti-

me fortid. De nyere vænger i byens sydøstlige del er opkaldt

efter maritime beskæftigelser: skipper, styrmand, bådsmand,

matros og lods, og vejene i den nordvestlige del er opkaldt

efter fartøjstyper: Jollen, Smakken, Kvasen, Galeasen, Klip-

peren, Pinassen, Briggen, Everten og Sjægten. Og så er der

naturligvis legatboligen ”Frihavn” på Gl. Guldagervej, hvor-

på man stadig kan læse, at den er for gamle sømænd og enker

skænket af E. Matthisen og hustru A.M. Bagge år 1849 – få

årtier før Esbjerg Havn gjorde en ende på Hjertings drømme

om at forblive en betydningsfuld vestkysthavn.

Noter

Dele af denne artikel har tidligere været bragt i Peter Pe-

tersen (red.):

Hjerting og Badehotellet 1914-2014 – histo-

rier fra Ho Bugt

, p. 7-25 under titlen Det maritime Hjerting.

Hjerting før anlæggelsen af Esbjerg Havn.

H.K. Kristensen:

Gamle sydvestjyske fiskerlejer, et bi-

drag til vestkystfiskeriets historie

, Varde 1965, p. 13.

Carl Lindberg Nielsen:

Varde bys historie

. Varde 1942,

p. 93f.