Sjæklen

Amsterdam. Det var apotekervarer og farvestoffer, det

var nødder og tørrede frugter, det var kaffe, sukker, det

var tekstiler og byggematerialer og meget, meget mere.

Også genbrugsvarer fandt vej fra det rige Amsterdam til

Vestjylland. Genbrugstøj, det såkaldte luskram, var en

populær importvare i 1731, men året efter forbød den nye

toldrulle at indføre gamle og brugte klæder til salg. En

anden genbrugsvare var gamle udbrændte tobakspiber,

som importeredes tøndevis. Det var brugte kridtpiber, som

når de blev brændt rene, godt kunne bruges igen af mindre

kræsne kunder end de hollandske.

Så godt som al udenlandsk import sydfra til Hjerting

kom i 1731 fra Holland, og det skyldtes, at der i 1726-27 var

blevet indført importforbud fra Hamborg. Da man i 1735

spurgte myndighederne i Varde, hvordan det stod til med by-

ens søfart, var svaret meget mistrøstigt: Handelen var mærk-

bart aftaget år efter år, hed det. Det skyldtes for det første, at

hollænderne havde lagt større told på danske stude, for det

andet, at handelen på Hamburg ikke længere var fri, og for

det tredje, at kongen favoriserede handelen på København

frem for provinshavnene.

Hjerting fungerede som importhavn for købmænd fra

størstedelen af de jyske byer syd for Limfjorden, og nogle

købmænd tog selv med skibet til Amsterdam for at udvælge

sig deres varer.

Om foråret måtte de ofte dele pladsen om

bord med unge mænd fra egnen, der skulle til Amsterdam

for at søge hyre på de store skibe, der lå der: hvalfangere,

ostindiefarere eller hvad der måtte byde sig. Der kunne om

foråret være over 50 matroser om bord på et skib fra Hjer-

ting til Amsterdam.

I 1760’erne var der igen kommet gang i handelen med

Hamburg, og her blev det tydeligt, at Hamburg var ved at

vinde frem på bekostning af Holland. Man importerede

stadig de samme ting fra Holland, men fra Hamburg kom

desuden en mangfoldighed af tidens nye lukusvarer og fær-

digvarer. Orienteringen mod Hamburg og dens nabo, den

danske købstad Altona, ses også i toldstedets skibe. Hvor en

del af toldstedets skibe i 1731 var bygget i Holland og Fris-

land, var så godt som alle fartøjer i 1763 bygget i Altona.

Det er ikke mange billeder, man finder fra 1700-tallets

ladesteder, men fra 1760’erne findes et billede af Hjerting i

Pontoppidans

Danske Atlas.

Her ser man indsejlingen til

Hjerting gennem Grådyb med Fanø og Langli baggrunden.

En evert – et typisk, fladbundet vadehavsfartøj – er på vej

ind i Ho Bugt, og nogle fiskerbåde ses på havet. Havnen,

angivet med et femtal til højre i billedet, var – som tidligere

beskrevet – uden egentligt havneanlæg. Helt til højre i bille-

det ligger trankogeriet, hvor der blev kogt tran af grønlands-

Nogle af de krydderier, der typisk blev indført fra Holland til de jyske købstæder: kanel, muskatnød og nelliker. Foto: Brian Kristensen.