Sjæklen

Toldstederne var juridisk knyttet til købstæderne, men der

var ofte udstationeret toldere ved ladestederne.

Vardes ladesteder blev i 1554 under ét omtalt som ”by-

ens havne”, og i en forordning af 1591 blev det specificeret,

at byens havne udgjordes af Sønderside, Skallingkrog, Ves-

terside og Hjerting.

Af disse er det kun Hjerting, der endnu

er at finde på landkortet. Sønderside lå der, hvor halvøen

Skallingen afgrænses mod nord af Havnegrøften, som mar-

kerer den gamle kystlinje mellem Ho og Oksby, Skalling-

krog lå lidt vest for Sønderside i læ bag en lille landtange, og

Vesterside lå på kysten nord for Blåvandshuk. Senere blev

også Janderup og Ho vigtige ladesteder for Varde.

Som ved de fleste andre ladesteder var der ikke noget

egentlig havneanlæg ved Hjerting. De fladbundede skibe

sejlede tæt ind mod kysten, når det var højvande, og kunne

lå ligge på den tørlagte vade, når det blev ebbe. Ved Hjerting

var der en fin, fast grund på vaden, så vognene let kunne

køre ud til skibene og laste og losse.

Hjerting fungerede

især som Vardes udførselshavn for stude, og derfor blev der

i 1554 oprettet et toldsted i Hjerting. Det varede imidlertid

kun til 1591, hvor toldstedet blev lukket igen, fordi hele for-

toldningen blev koncentreret i Ribe.

Hjertings befolkning

var også fiskere, og man kan se, at de deltog flere steder i

områdets fiskeri.

Vardes toldsted flyttes til Hjerting

I begyndelsen af 1600-tallet var Ribe stadig den domine-

rende havn i det danske Vadehavsområde, men i løbet af

århundredet mistede den betydning, og Vardes søfart blev

en alvorlig konkurrent til Ribe. Varde kæmpede dog med

nogle af de samme problemer som Ribe, nemlig at sejlad-

sen fra kysten op ad åen til byen blev besværligere på grund

af skibenes voksende størrelse kombineret med de gentagne

stormfloder, der var med til at sande åerne til. Derfor blev

Varde i stigende grad betjent af lægtere, dvs. mindre både,

der efter omladning transporterede varerne op og ned ad åen

mellem de store skibe og købstaden.

Som følge af denne ud-

vikling fungerede ladestederne i stigende grad som havn for

Varde, og blandt dem var Hjerting den mest betydningsfulde.

En af de største stormfloder, området har oplevet, og

som kan have medvirket til at besværliggøre sejladsen op

ad åen, var stormfloden i oktober 1634. Vi har ingen beret-

ninger om, hvordan stormfloden oplevedes i Hjerting, men

at dømme efter de skader, stormfloden anrettede i omgi-

velserne, må det have været en voldsom oplevelse også for

Hjertingboerne. Fra Sneum omkring 20 km længere nede ad

kysten berettedes der om, hvordan beboerne måtte springe

så godt som nøgne ud af deres senge og kun med nød og

næppe reddede livet.

Sønderside vest for Hjerting blev helt

ødelagt, og ved samme storm blev en tange revet løs fra fast-

landet og dannede øen Langli. Først i århundrederne efter

denne storm opbyggedes landtangen Skallingen, som i dag

danner læ for Langli.

Mejers kort over Vadehavet ca. 1650. Længst mod nord Ho og

Hjerting (Gjetting) på hver sin side af Ho Bugt og Fanø syd for

Grådyb (Growtieff).