123 / 196
Udstillingen i London
Det mondæne Victoria Miro Gallery i London var ét af man-
ge gallerier og udstillingssteder i John Kørners netværk. Si-
den 2004 havde han udstillet på galleriet fire gange; i 2004
og 2010 på gruppeudstillingerne
Painting 2004
og
In the
Company of Alice
, hvortil kom to separatudstillinger
2006
Problems
og
War Problems
i henholdsvis 2006 og 2008.
Da London-folkene henvendte sig med tilbud om endnu en
separatudstilling, besluttede Kørner sig for at afprøve land-
skabsmaleriet som emnekreds for den kommende udstilling.
Med en opvækst på Lolland, aner i Vadehavsområdet og en
fascination af disse områders store, flade vidder endte den
første del af Kørners overvejelser med et valg af Friesland
som den centrale motivkreds for den billedserie, som han
ville skabe til formålet. Når man som Kørner ikke er udpræ-
get romantiker, kan det være en udfordring at beskæftige sig
med landskabsmalerier, som rækker ud over det almindelige.
Billederne skal være interessante og vedkommende. Kørners
overvejelser førte derfor i næste række til en motivverden
renset for romantik. Ikke en beskrivelse af en fortid eller en
nutid, men snarere en vision om at se det hele med nye øjne
og lade fortid og fremtid mødes og afspejles i marsklandska-
bets storslåede vidder, høje himmel og evigt brydende lys.
Skabelsen af værker til en udstilling er en proces, hvor
der kontinuerligt bliver lagt lag på lag, og værkerne efter-
hånden bygges op i grupper, så de hænger sammen eller
supplerer hinanden. I de senere år har selve det scenogra-
fiske design også været et element i Kørners arbejde med
udstillingerne, som på denne vis kan blive tilført elementer,
der giver den endelige helhed karakter af en kæmpeinstal-
lation. I arbejdet med marskens amfibielandskab så Kørner
muligheder i et værk ”Tsunami”, som han tidligere havde
lavet til Heart i Herning. Værket var bygget op over en ska-
teboardrampe belagt med et specialdesignet tæppe, som
skulle give fornemmelsen af en meget stor bølge. En tilsva-
rende installation kunne bruges i en udstilling om marsken,
hvor man ikke mindst før inddæmningerne jo udmærket
kendte den alvor, som hav, bølger og stormflod medførte.
I den sammenhæng slog det pludselig John Kørner, at han
måske kunne bruge en pram, som hans oldefar skulle have
bygget, og som nu skulle findes på et museum. Det var den
overvejelse, som i sidste ende førte til Kørners opringning til
Fiskeri- og Søfartsmuseet – og resten er historie.
Udstillingen i London blev vist fra januar til marts 2013.
Titlen var ”Fallen Fruit from Friesland”, som ikke blot var
en henvisning til området og kunstnerens aner, men også til
kunstnerens vegetar-baggrund, hvor særligt hardcore af slag-
sen udelukkende spiser frugt, som har sluppet sit greb i træet.
Hvis man ifølge kunstneren sammenlignede de frugter, som
i øvrigt indgår i flere af udstillingens billeder, med alle de
mange brave mænd og kvinder, der har levet i Friesland, fik
man den rette forståelse af udstillingstitlens tanke og poesi.
”Blue Grass” – et af Kørners malerier på udstillingen i London.
Gengivet med tilladelse af John Kørner.
121