Sjæklen

Noldes højt besungne ”eventyrland” kan man danne sig

et indtryk af på fotos fra tiden før de store afvandingsarbej-

der i slutningen af 1920’erne og begyndelsen af 1930’erne

tørlagde marskegnene nord og syd for den dansk-tyske

grænse. Indtil da havde indvandet, som om sommeren nor-

malt kunne holdes i søer og kanaler, i vinterhalvåret skabt

månedlange oversvømmelser, som besværliggjorde trafik-

forholdene i området. Så længe vandstanden holdt sig mel-

lem en halv og en hel meter over marskens veje, kunne man

komme frem med hest og vogn på de veje, der var afmærket

med riskoste. Alle andre steder var båden et uomgængeligt

transportmiddel og arbejdsredskab, og det afstedkom udvik-

ling af en særlig gruppe af bådtyper; marskbådene.

Marskbådene

Afhængigt af bådenes formål og anvendelse opstod forskel-

lige former for marskbåde. Historisk kendes seks forskellige

typer, som nævnt efter størrelse kaldtes ”Rudbølpramme”,

”Tregangsbåde”, ”Togangsbåde”, ”Engangsbåde”, ”Fisker-

både” og ”Skyttebåde”. De to største typer – ”Rudbølpram-

mene” og ”Tregangsbådene” – der bl.a. kendes fra en liste

fra 1841 over havne- og brotakster for Tønder Havn, gik af

brug i løbet af 1800-tallet og findes ikke længere bevarede.

Bedre er kendskabet til de fire mindre typer, der i dag findes

dokumenterede via enten bevarede både eller optegnelser

og tegningsmateriale. Alle disse bådtyper er karakteriserede

ved en flad bund og et ringe dybgående, så de kunne benyt-

tes i den lavvandede marsk. Brugen af de to mindste bådty-

per fremgår af deres benævnelser – ”Fiskerbåde” og ”Skyt-

tebåde” – og ved de såkaldte en- og togangsbåde handler

det om størrelsesforhold og lasteevne. Benævnelsen ”gang”

hentyder til begrebet ”bordgang”, og de forskellige beteg-

nelser refererer til det antal bordgange eller planker, der

udgjorde en side i sådanne fartøjer. Jo flere bordgange, jo

større var både fartøj og lasteevne. De store ”Togangsbåde”

blev anvendt til erhvervsmæssig fragtsejlads og transport

af hø, tagrør og husdyr, men kunne naturligvis også bruges

til fiskeri og persontransport. Til sidstnævnte formål var de

mindre ”Engangsbåde” dog mere bekvemme at benytte, og

på mange af marskens gårde rådede man da også over et

eksemplar af begge bådtyper.

Marskbådene var bygget lokalt. I alt har man kendskab

til en halv snes bygmestre, som alle havde et andet erhverv

ved siden af bådebyggeriet. Hovedparten af 1800-tallets

Månedlange oversvømmelser var frem til første halvdel af 1900-tallet et grundvilkår i marsklandet. Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet.

118