Previous Page  122 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 122 / 196 Next Page
Page Background

Kunstneren

John Kørner blev født i Århus i 1967, men voksede op på

Lolland, hvis flade landskab mindede om oldefaderens

marskland og bidrog til at drage Kørners interesse mod de

store flade vidder. Siden oldefaderens generation havde næ-

sten alle i slægten været håndværkere, og det var da også

denne vej, som oprindeligt var udstukket for John Kørner.

Han blev uddannet tømrer, og det var under udøvelsen af

dette job, at John Kørner blev draget mod kunsten. Skæbnen

ville, at han på et tidspunkt fik til opgave at lægge nye gulve

i Kunstakademiet i København. Kontakten til den kreative

kunst, som John Kørner her blev konfronteret med, gav ham

inspiration til selv at søge ind på akademiet. Efter et par

forgæves ansøgninger slap han gennem Kunstakademiets

nåleøje og gennemførte sin kunstneruddannelse i årene fra

1992 til 1998.

Allerede tidligt i uddannelsen blev de håbefulde unge

kunstnere gjort bekendt med de barske vilkår i kunstverde-

nen, hvor kun ganske få procent faktisk kan leve af kunsten.

Det skræmte dog ikke John Kørner, som regnede med at

kunne ernære sig via en kombination af kunst og håndværk.

Kørner fik indrettet en gammel varevogn, så han kunne have

sin kunst i den ene halvdel og tømrerværktøjet i den anden.

Det varede imidlertid ikke længe, inden John Kørner helt

kunne hellige sig kunsten. Han fik opbygget et kunstnerisk

udtryk, der – uanset om det drejede sig om f.eks. maleri,

grafik, keramik, skulptur eller installationskunst – efter-

hånden fandt et stort publikum. Kendetegnende for Kørners

kunst er en særdeles farvestrålende palet, som i mange år var

præget af stærke gule farver, der ofte blev sat i kontrast af

komplementærfarven violet. Siden har farvestyrken fortonet

sig lidt, paletten er blevet bredere og motiverne mere detal-

jerede. Kørner henviser ofte til sin kunst som

problemer

– en

betegnelse, som skal forstås på flere niveauer; dels proble-

met som kernen i kunstens funktion med at stille spørgsmål

og dels de problemstillinger omkring farve, form, komposi-

tion og motiv, som kunstneren står over for under arbejdet

med værket. I en mere abstrakt forstand er Kørners ide om

problemets inderste væsen en malet oval form eller en oval

keramikskulptur, som går igen i mange af hans værker.

I 2008 blev John Kørner for alvor kendt uden for de

snævre kunstkredse, da han kundgjorde, at han ville male et

billede for hver falden dansk soldat i Afghanistan. Det blev

også et billede med motiv fra Afghanistan, som – efter at

kronprinseparret havde forkastet kunstnerens første forslag

– i 2010 blev Kørners bidrag til udsmykningen af Frederik

8’s Palæ på Amalienborg. Efterhånden trådte Kørner stadig

længere ind på kunstscenen og havde separatudstillinger

både i Danmark og i udlandet. I takt hermed er hans vær-

ker blevet repræsenteret i stadig flere offentlige samlinger,

hvoriblandt kan nævnes danske kunstmuseer som f.eks. Sta-

tens Museum for Kunst, Arken, Aros og Heart samt i ud-

landet steder som Saatchi Collection i London og Rubell

Family Collection i Miami.

6

John Kørner i sit atelier, 2013. Foto: Morten Hahn-Pedersen.

120