Page 75 - Sjæklen2002

terskibet grundet forsinkelser i arbejdet med ombygning og

forøgelse af skibets passagerkapacitet nu først kunne for-

ventes indsat medio juni 2003

14

. Det vil til den tid blive

interessant at se, hvad konceptændringerne på Englands-

rutens passagerskibstrafik kommer til at betyde både for

DFDS og for Esbjerg.

Noter

1.

M. Hahn-Pedersen:

Fra viking til borebisse - 50 gene-

rationer ved Vadehavet

, Esbjerg 2001, p. 167ff.

2.

S. Thorsøe, P. Simonsen, S. Krogh-Andersen,

F. Frederichsen og H. Vaupel:

DFDS 1866-1991

,

København 1991, p. 86ff, p. 439, M. Hahn-Pedersen og

P. Holm: Den moderne havn - Hovedtræk af Esbjerg Havn

udvikling efter 1950 i M. Hahn-Pedersen (red.):

Esbjerg

Havn 1868-1993

, Esbjerg 1993, p. 106ff, O. Lange:

Logbog for Lauritzen - Historien om Konsulen, hans

sønner og Lauritzen Gruppen 1884-1995

, København

1995, p. 276ff. Triumf og tragedie kunne være titlen på

Dana Anglia’

s entré på Englandsruterne fra Esbjerg.

Navngivningen af skibet foregik i London, hvor hertug-

inden af Gloucester på årsdagen for Danmarks befrielse

den 4. maj på Themsen ud for Tower navngav skibet i

overværelse af 260 inviterede gæster. På vejen tilbage mod

Esbjerg var der fest ombord d. 6. maj. “Det blev en løs-

sluppen fest, som det ikke kunne undgå at blive, når

ålborgenserne var med. Borgmester Marius Andersen slog

tonen an sammen med sine medborgere på bedste nord-

jyske maner med kædedans og “Skæve Thorvald”, for

fællestillidsmand Kaj Høflers 25-års jubilæum skulle også

fejres ved samme lejlighed. Min far strålede som en sol og

glædede sig øjensynligt over at være i gode venners lag.

Han rejste sig for at fotografere Høfler og borgmesteren,

mens de andre sang Ålborgs “Skipervise” - grinede og lo

som bare pokker, satte sig i sin stol og sank sammen,

mens kameraet røg ud på dansegulvet. Han døde med et

smil på læben, blandt sine venner, på sin karrieres højde-

punkt, ombord på sit nyeste skib. En værdig død for en

skibsreder” (Gengivet efter Ole Lauritzens bog

Forlis

- her

ifølge Ole Lange: op cit. Kbh. 1995, p. 280f).

3.

S. Thorsøe, P. Simonsen, S. Krogh-Andersen,

F. Frederichsen og H. Vaupel: op. cit., Kbh. 1991, p. 86ff,

M. Hahn-Pedersen: op. cit., Esbjerg 2001, 167ff samt

pressemeddelelser fra DFDS af 14-3-2002 og 18-7-2002.

4.

Materialet indgår i Fiskeri- og Søfartsmuseets arkiv

under titlen

Dana Anglia-undersøgelse, 2002

. Projektdel-

tagere og disses arbejdsopgaver i relation til

Dana Anglia

-

undersøgelsen var følgende: Morten Hahn-Pedersen

(dæksbesætning/godshåndtering samt skibsadministration

og indhentning af diverse baggrundsmateriale), Morten

Karnøe Søndergaard (maskinbesætning), René Taudal

Poulsen (besætning på broen), Bo Poulsen og Lulu Han-

sen (passagerer), Anne Lif Jacobsen (catering og hotel-

virksomhed) samt Brian Kristensen (foto og video).

5.

Afsnittet baserer sig på René Taudal Poulsens optegn-

elser fra 2-4/9-2002 og interviews med kaptajn Frede

Andersen, overstyrmand Jens Fredborg Nielsen samt styr-

mændene Hans Søby og Torben Sekjær. De nævnte inter-

views er her kun perifert udnyttet, men vil i senere

projektsammenhæng blive anvendt til mere uddybende

etnologisk og sociologisk prægede arbejder.

6.

Afsnittet er sammenskrevet på baggrund af diverse

vagtlister og arbejdsinstrukser samt Morten Hahn-Peder-

sens optegnelser fra 2-4/9-2002 og interviews med skibs-

assistenterne Erik Djørup, Thomas W. Grøn, Jan Donati

Kastberg, Leif Guldbrandt Nielsen og Thomas Christer

Lund Petersen den 3/9-2002. Disse interviews er i nær-

værende artikel kun udnyttet til at angive hovedlinjer, men

rummer i lighed med de i note 5 nævnte interviews klare

muligheder for betydeligt mere dybtgående studier senere

i projektet.

7.

Afsnittet om maskinfolkene er skrevet på baggrund af

checklister og tørnplaner samt Morten Karnøe Sønder-

gaards optegnelser fra 2-4/9-2002 og interviews med

maskinchef Ole Hvidberg, afløsende 1. maskinmester

Claus Byder, 2. maskinmester Thomas Bresemann Jensen,

2. maskinmester Thomas Schmolke og maskinelev Kasper

Jensen. Vedrørende disse interviews gælder samme

forhold som ved de i note 5 og 6 nævnte interviews.

8.

Afsnittet om catering- og hotelsektionen om bord på

75