Sjæklen

cesser er involverede, og hvilke gener er de bedste kandida-

ter til at have en betydning for tilpasninger?

En måde at strukturere resultaterne på og give et bedre

overblik er ved at gruppere de enkelte gener ud fra deres

funktion (

Gene Ontology

). Ved at kigge på hvilke biologiske

funktioner og processer, der er overrepræsenterede i forhold

til, hvad man ville forvente, kan man få en indsigt i hvilke

biologiske funktioner og processer, der særligt er involve-

rede. Det viser sig, at især en række biologiske processer,

der relaterer til stofskiftet, er overrepræsenterede. Sagt på

en anden måde, så er snæblen mere forskellig fra helt i stof-

skifteprocesser, end man ville forvente, hvis alle biologiske

processer var ligeligt repræsenterede. Derudover spiller bio-

logiske processer, der har med udviklingen at gøre også en

markant rolle, især når man sammenligner snæbel med helt

fra Østersøen (figur 5).

Stofskiftet lader altså til at have spillet en rolle i for-

bindelse med snæblens evolutionære udvikling, og en del

af de observerede forskelle er formodentlig adaptive. Med

andre ord ser det ud til at snæblen har tilpasset sit stofskifte

til livet i Vadehavsregionen. Men præcist hvilke gener og

genprodukter er der så tale om? Alle forskelle i de enkelte

geners udtryk er nemlig ikke nødvendigvis udtryk for tilpas-

ninger til det lokale miljø som følge af naturlig selektion.

Genetiske forskelle kan også opstå som følge af ren og skær

tilfældighed – en proces der kaldes for tilfældig genetisk

drift. Genetisk drift er kort fortalt resultatet af populationens

endelige størrelse. Ved dannelsen af hver ny generation vi-

derefører forældregenerationen sine gener til den næste ge-

neration, men på grund af tilfældigheder i forbindelse med

videreførelsen af de enkelte gener vil den genetiske sam-

mensætning i populationen ændres med tiden. Processen er

styret af populationens størrelse, således at den genetiske

drift er svag i store populationer og stærk i små populatio-

ner. I ganske små populationer kan den genetiske drift være

så stærk, at den ophæver effekten af naturlig selektion og

selv skadelige gener, som naturlig selektion normalt ville

Figur 5

Oversigt over de biologiske processer, der er over-repræsente-

rede. Tabellen angiver andelen for hver funktionel gruppe. An-

tallet af biologiske processer i hver funktionel gruppe er angivet

i parentes.

ØS: Helt fra Østersøen; KE: Helt fra Kellersee; SN: Snæbel.

Funktionel gruppe

KE vs. SN KE vs. ØS SN vs. ØS

Stofskifteprocesser

0.60 (12)

0.53 (48)

0.20 (21)

Cellulær komponent

0.20 (4)

0.04 (4)

0.02 (2)

Transport

0.15 (3)

0.16 (14)

0.13 (14)

Udvikling

0.05 (1)

0.06 (5)

0.35 (37)

Biologisk regulering 0.00 (0)

0.19 (17)

0.15 (16)

Multicellulær proces

0.00 (0)

0.01 (1)

0.02 (2)

Respons på stimulus

0.00 (0)

0.01 (1)

0.11 (12)

Vækst

0.00 (0)

0.01 (1)

Figur 6: Gener, der er underlagt naturlig selektion forventes at

have høj genetisk variation imellem populationer (Y aksen) sam-

menlignet med inden for populationer (X aksen). De røde trekant-

symboler repræsenterer de gener, der har en variansratio blandt

de 1 % højeste og derfor har større sandsynlighed for at være

involveret i lokal tilpasning.

Variation i genekspression for separate gener

Variation indenfor populationer

Variation imellem populationer

110