Sjæklen

østersøen snæbel kellersee

snæblen eller helt, blev der benyttet en chip, der oprinde-

ligt var tiltænkt atlantisk laks (cgrasP)

. selv om chippen

er udviklet til en anden art, kan den alligevel godt benyttes

med succes, hvis bare arterne er nært beslægtede, som til-

fældet med snæbel, helt og laks. andre studier har ligeledes

benyttet samme chip til andre heltfisk med gode resultater

cgrasP chippen indeholder i alt omkring 32.000 gener,

der undersøges samtidigt.

af de 32.000 gener, der var tilgængelige på den anvend-

te dna chip, udviste 6993 gener et signifikant signal, når

baggrundsstøjen var filtreret fra. at alle gener på chippen

ikke giver et resultat er almindeligt og skyldes især geners

variable udtryk i forskellige væv og, at chippen som nævnt

er udviklet til den atlantiske laks. lignende studier har da

også gjort samme observation

. af de 6993 gener var 674

gener statistisk signifikant forskelligt udtrykt i de tre popu-

lationer. dette svarer til 9,6 % af de undersøgte gener. når

man kigger nærmere på parvise forskelle imellem popula-

tionerne var 76 gener forskelligt udtrykt mellem snæbel og

helt fra kellersee og 212 gener forskelligt udtrykt mellem

snæbel og helt fra østersøen (figur 3). Hvert individs gene-

tiske profil kan holdes op mod andre individers profil, og

man kan derved konstruere en form for stamtræ, en såkaldt

hierarchical clustering

, der grupperer individerne. denne

analyse (figur 4) grupperede entydigt alle snæbler sammen

i en gruppe, helt fra østersøen i en anden gruppe og helt fra

kellersee i en tredje gruppe. analysen reflekterer med andre

ord det forhold, at de tre populationer er genetisk forskel-

lige, og individer inden for en population ligner hinanden

mere, end de ligner individer fra en anden population. man

taler om, at populationerne er genetisk differentierede.

snæblen adskiller sig altså i aktiviteten af en række ge-

ner fra andre heltfisk. Her skal vi huske på, at målingerne

af genekspression er foretaget på fisk, der er holdt under

nøjagtigt samme miljø, og de registrerede forskelle skyldes

derfor udelukkende genetiske forskelle og kan ikke henføres

til miljøeffekter. Potentielt kunne alle de observerede gener

derfor være resultatet af naturlig selektion, der har formet

snæblen til et liv i de sydvestjyske vandløb. men hvilke pro-

Figur 4: Gruppering af de undersøgte individer baseret på gen-

ekspression. Individerne grupperer entydigt efter den population,

de tilhører. Ligeledes grupperer gentagne målinger fra samme

individ sammen.

Figur 3: Antallet af forskelligt udtrykte gener mellem de tre popu-

lationer. I alt 212 gener var forskelligt udtrykt mellem helt fra

Østersøen og snæbel, 76 gener forskelligt udtrykt mellem snæbel

og helt fra Kellersee og endeligt var 369 gener forskelligt udtrykt

mellem helt fra Østersøen og helt fra Kellersee.

Antal signifikante gener (p = 0.01)

anova

østersøen

vs. snæbel

østersøen

vs. kellersee

snæbel

vs. kellersee

109