

104
Panten 1977. Hvad enten afgrøden har været dyrket i den gamle eller den nye
kog, har det været på relativt nyindvundet land.
23
Der foregik flere inddigningsarbejder i området syd for Tønder i årtierne om-
kring 1713. Ud over de to ovennævnte Christian-Albrechts-Kooge kan nævnes
Maasbüller Herrenkoog 1641, Fahretofter Koog 1688 og 1690, Dagebüller Koog
1704 og Kleiseerkoog 1727. Vest for Tønder blev Gammel Frederikskog inddiget
1692 og Rudbøl Kog 1715. Kunz & Panten 1977; Dinsen Hansen 1976, s. 24.
24
Raps var en ret ny afgrøde, som vandt udbredelse i Slesvigs marskegne fra slut-
ningen af 1600-tallet. Af raps blev der bl.a. lavet olie til brug i lamper. Porskrog
Rasmussen 2013, s. 416f.
25
Rigsarkivet: Varde Toldbog 1731; Ribe Toldbog 1731. Om trafikken ved Varde og
Ribe Toldsteder i 1700-tallet, se Guldberg 1996, 1998 og 2015.
26
En læst er i denne sammenhæng et rummål. For lüneburgersalt gik der 12
tønder á 170,1 liter på en læst. Thestrup 1991, s.24 og 31f.
27
Det Vestjyske Oplag blev oprettet 1727 som det eneste forsyningsdepot uden
for hovedstaden af de ”fire species” (vin, fransk brændevin (cognac), salt og
tobak), som københavnske købmænd ellers havde eneret på at handle med. Det
nedlagdes allerede 1730. Holm 1992, s. 18.
28
Om jydepotter, se Guldberg 1999.
29
Guldberg 2013, Dam-Jensen 2014.
30
Der arbejdes i flere sammenhænge med emnet i disse år, dels i forbindelse med
det i note 1 nævnte forsknings- og formidlingsprojekt ”Handel og Vandel”, dels
i forbindelse med udarbejdelsen af Sønderjysk Søfartshistorie, som Historisk
Samfund for Sønderjylland planlægger til udgivelse i 2018. Se også artiklen af
Martin Rheinheimer i denne årbog.
Litteraturliste
• Adriansen, Inge, Elsemarie Dam-Jensen og Lennart S. Madsen (red.):
Sønderjylland A-Å
.
Historisk Samfund for Sønderjylland. Aabenraa 2011.
• Becker-Christensen, Henrik:
Protektionisme og reformer 1660-1814. Dansk Toldhistorie
II
, København 1988.
• Bisgaard, Niels Jørgen og Ib Varnild: Legetøj i
Den Store Danske
, Gyldendal. Hentet 15.
marts 2017 fra
http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115562• Dam-Jensen, Elsemarie: Skibet er ladet med… om vin, kaffe og andre rare sager losset
ved Tønder Toldsted i 1700-tallet. Kim Furdal et al.:
Forundringsparat. Festskrift til Inge
Adriansen,
Museum Sønderjylland 2014, s. 201-212.
• Dansk Søfartshistorie
2, 1588-1720. Gyldendal, København 1997.
• Dinsen Hansen, F.:
Nordfrisland – digernes land
. Udgivet af Foriining for Nationale
Friiske. Bygd 1976.
• Guldberg, Mette: Hjerting 1763.
Sjæk’len 1995. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet,
Saltvandsakvariet i Esbjerg.
Esbjerg 1996, s. 45-58.
• Guldberg, Mette: Skibsfarten på Ribe i 1730’erne.
Sjæk’len 1997. Årbog for Fiskeri- og
Søfartsmuseet, Saltvandsakvariet i Esbjerg
. Esbjerg 1998 s.16-27.
• Guldberg, Mette:
Jydepotter fra Varde-egnen. Produktion og handel ca. 1650-1850
.
Landbohistorisk Selskab 1999.
• Guldberg, Mette: Vadehavets havne og ladesteder.
Sjæklen 2009, Årbog for Fiskeri- og
Søfartsmuseet,
Esbjerg 2010, s. 9-21.
• Guldberg, Mette: De varer, som bonden aldrig ser? Importen over Hjerting fra Holland
i 1700-tallet.
Sjæklen 2012, Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet,
Esbjerg 2013, s. 66-81.
• Guldberg, Mette: Fartøjer i det nordlige vadehav.
Sjæklen 2013, Årbog for Fiskeri- og
Søfartsmuseet,
Esbjerg 2014, s. 29-39.
• Guldberg, Mette: Vadehavets nordligste havn. Hjerting som havneby i 1600-1700-tal-
let.
Sjæk’len 2014. Årbog for Fiskeri- og Søfartsmuseet,
Esbjerg 2015. s. 9-19.
• Holm, Poul:
Hjerting - et maritimt lokalsamfund midt i verden ca. 1550-1930.
Hjerting 1992
• Jacobsen, N.H.:
Skibsfarten i det danske Vadehav.
København 1937.
Noter
1
Indsamlingen af materialet er finansieret af en bevilling fra Kulturarvsstyrelsens
rådighedssum 2012. Bearbejdningen er sket inden for rammerne af projektet
”Handel og Vandel – Dansk-Hollandske kontakter i 1600- og 1700-tallet” finansi-
eret af VELUX FONDEN.
2
Se f.eks. Guldberg 2010.
3
Varde Toldbøger er bevaret fra årene 1731, 1733, 1761, 1763, 1767, 1769, 1798.
4
Rigsarkivet:Tønder Toldbog 1713.
5
Der må tages en række forbehold i forhold til toldregnskaber som kilde, især
som kvantitativ kilde. Unddragelser og smugleri var ikke udsædvanligt, hvorfor
det opgivne omfang af varer er tvivlsomt. Omvendt kan man med nogen ret gå
ud fra, at når en vare optræder i toldbogen, har den faktisk også forekommet.
Om toldbøger som kilde, se Guldberg 2013, s. 68f.
6
Trap 1864 s. 142 og 153.
7
Rolfs u. å, s. 287f. Højer fik i 1736 status af ”flække”, en særlig bytype, der trods
manglende købstadsrettigheder alligevel havde privilegier til at drive handel og
håndværk. Adriansen et al. 2011, s. 107.
8
I januar 1713 blev Altona sat i brand af den svenske feltmarskal Stenbock, som
i februar samme år rykkede ind i Tönning. Her måtte den svenske hær overgive
sig i maj, men den danske konge holdt Tönning belejret indtil februar 1714.
1713 regnes også for det år, hvor Tønder gik fra at være under hertugstyre til at
være under kongestyre. Schultz Hansen et al. 2008, s. 330; Mackeprang 1943.
9
En læst var datidens enhed for skibsmåling og svarer i udgangspunkt til ca. to
registertons.
10
Nielsen 2017;
Dansk Søfartshistorie
2, 1997, s. 16.
11
For sammenligning med fartøjer ved Varde Toldsted, se Guldberg 2014.
12
I det følgende tages udgangspunkt i de 99 skippere, der forekommer i Tønder
Toldbog 1713. Tilsvarende regnes med 99 skibe, skønt syv skippere tilsyneladen-
de skiftede fartøj i løbet af året. Det fartøj, der knyttes til skipperen, er det, han
først optræder med i toldbogen.
13
De øvrige lokaliteter var: Föhr, Højer, Risum, Husum, Fahretoft, Wyk auf Föhr,
Nordermarsch (nuv. Langeness), Ejdersted, Rømø, Gröde, Pellworm og Maasbüll.
14
Betegnelserne i toldbogen er Frisland, Vestfrisland, Ameland, Dokkum, Mak-
kum, Harlingen og Emden.
15
Fra Tønder toldsted udgik knap 1.100 stude (
”Ochsen”
) i oktober over land til Lü-
beck og Hamburg, mens kun godt 100 udgik med skib til Holland i det tidlige forår.
16
I Dam-Jensen 2014, 204ff findes en gennemgang af de varer, der i 1700-tallet
blev importeret til Tønder Toldsted med særligt henblik på drikkevarer.
I Guldberg 2013 findes en gennemgang af importen til Varde i 1700-tallet, der
havde mange lighedspunkter med importen til Tønder, men også forskelle, idet
Hjerting betjente et større opland.
17
Dam-Jensen 2014, s. 204. Ved Vardes toldsted, Hjerting, hvor der importeredes
varer til købmænd i store dele af Jylland, var navnet altid vedføjet det sted,
importøren eller eksportøren kom fra.
18
Jacobsen 1937, 236ff. I øvrigt var forsyningen af salt til hertugdømmerne i 1711
blevet overladt til en kreds af interessenter fra Lüneburg, og salt fra andre steder
måtte kun indføres med reeksport for øje. Becker-Christensen 1988, s. 238.
19
Korte varer eller kortevarer er varer – bl.a. isenkram og pyntevarer (”galanteri-
varer”) – der blev solgt stykvis, modsat varer der skulle vejes og måles.
Ordbog
over
1918-1956.
20
Nürnbergerkram var billigt trælegetøj fremstillet som husflid af sydtyske bjerg-
bønder. Fra midten af 1700-tallet blev legetøjet også lavet af andre materialer,
bl.a. tin og blik. Bisgaard og Varnild 2017.
21
Fiskeben er en forkortelse for hvalfiskeben, dvs. hvalbarder, der bl.a. kunne
bruges som stivere i kvinde-underskørter.
22
En kog er et inddiget marskområde. Den gamle Christian-Albrechts-Koog blev
inddiget i 1682, og den nye Christian-Albrechts-Koog blev inddiget 1706. Kunz &