111 / 160
109
og frem til i dag (Figur 2). Som det fremgår, har marskens vækst
med variationer kunne holde trit med havspejlsstigningen, så-
ledes at der i dag ligger 10-15 m marsk aflejret oven på den
gamle smeltevandsdal. Man kører altså oven på denne tykkelse
af marskaflejring, når man krydser Varde Å ad Tarphagebroen
i nordgående retning og bevæger sig mod det højere liggende
gamle istidslandskab med den typiske randbebyggelse nord for
åen på kanten til Varde Bakkeø.
Dateringer af marskens sedimenter har også givet mulighed
for at konstruere en havniveaukurve fra tiden efter havets ”an-
komst”. Resultatet er vist i Figur 3. Havet steg hurtigt, ca. 7 m
mellem 8.000 og 6.000 år før nu. Herefter fladede stigningen
ud, med en bastant bule, der skyldes bronzealdervarmen for
omkring 4.000 år siden. Dengang var jordens temperatur høje-
Figur 2:
Rekonstruktion af landskabsdannelsen i Varde Ådal fra Ho Bugt og
indtil omkring Janderup i de sidste 8.000 år. Før den tid strømmede smelte-
vandet ud mellem det gamle istidslandskab, der ligger hhv. nord og syd for
dalen (Varde- og Esbjerg Bakkeø). Smeltevandet dannede en smeltevandsdal,
der ligger 10-15 meter under nutidens landskab. Figuren viser kort med rekon-
struktioner af landskabet fra for: 8.000, 6.000, 4.000, 2.000 og 1.000 år siden,
samt nutid med angivelse af nogle borelinjer, der har medvirket til rekon-
struktionerne.
Saale moraine
betyder gamle istidslandskaber skabt i næstsidste
istid,
Weicheslian outwash plain
betyder smeltevandsdal fra sidste istid,
tidalflat/
water
betyder vadeflade/vand og
former coastline
viser kystlinjens placering til
den angivne tid. Efter Pedersen et al. (2009).
Figur 3:
Havspejlets niveau i Ho Bugt området siden det efter istiden nåede de
laveste områder i denne del af Danmark. Efter Pedersen et al. (2009). Det gråt
skraverede angiver usikkerheden.