113 / 160
111
Cæsium-137 (
137
Cs) i marsken fra startlaget med det røde sand i
1936 til i dag. Denne isotop er menneskeskabt, og fandtes ikke,
før vi begyndte at udnytte atomkraften. Som grafen viser, er der
lidt usikkerhed omkring et nul-indhold mellem 1936 og 1943.
Det skyldes variationer i analysesikkerheden. Herefter er der
til gengæld et ret præcist mønster. Atombomberne sprængt
under Anden Verdenskrig og atomprøvesprængningerne, der
kulminerede i 1963, er tydeligt aftegnet. Det kraftigste signal
stammer fra Tjernobyl katastrofen i 1986 og viser, at Danmark
dengang fik en meget kraftig dosis fra det nedsmeltede atom-
kraftværk i Ukraine.
Som vist, er der rigtig meget vi kan lære af at undersøge mar-
sken. I denne artikel er kun berørt de mest oplagte og allere-
de kendte forhold, i fremtiden venter vi os meget af, at denne
”marskologi” i samarbejde med andre videnskaber (f. eks. ar-
kæologi) kan give os endnu mere viden om menneskets virke i
marsklandet.
Figur 6:
Indholdet af 137Cs i en kerne fra Skallingmarsken udtaget på en prø-
veflade, hvor der blev udlagt et lag af rødt sand på marskoverfladen i 1936.
Dateringen af kernen er foretaget med baggrund i en sedimentationsmodel,
der er kalibreret ved hjælp af sandlaget fra 1936.
blev udlagt rødfarvet sand på overfladen i adskillige felter (Figur
5), og klægpålejringen kunne følges ved at bore ned i det enkel-
te felt og konstatere hvor meget klæg, der var kommet oven på
det farvede sand siden sidst.
Ved en rekonstruktion af linjer (genfinding af pløkke og andre
markeringer), som prøvefladerne blev udlagt i forhold til, er
det nu lykkedes at finde dem, og genoptage registreringen af
klægpålejringen, som ellers sluttede i midten af forrige århund-
rede. Det vil sige, at vi for områderne omkring prøvefladerne
har kendskab til et lag nede i marsken, hvor alderen er kendt.
Med baggrund i sådant et lag, kan sedimentationsmodeller
i dette tilfælde
5
tunes ind, og give relativt præcise årstal for
de enkelte lag i en marskkerne. Det er på baggrund heraf, at
årstallene i Figur 6 er fremkommet. Figuren viser indholdet af
Varde Ådal ved Tarphage Enge.