Sjæklen 2016

117

Kattegat men i mindre antal og med en vis sæsonvariation. På

trods af disse stigende tal er der kun meget få ynglende gråsæ-

ler i Danmark, med højst otte unger registreret i hele landet på

et år. Der er registreret sporadisk yngelaktivitet ved Anholt og

Læsø i Kattegat samt i Vadehavet. Den eneste faste yngleplads

i Danmark er Rødsand ved Falster, hvor der fødes en håndfuld

unger hvert år. Dette skal ses i lyset af, at der i 2016 blev estime-

ret en bestand på omtrent 40.000 gråsæler i hele Østersøen og

over 100.000 gråsæler i Nordsøen.

Disse forvaltningstiltag, og for store rovdyr usædvanlige be-

standsgenopretninger, har dog også medført problemer. Med

de øgede sælbestande er fiskere begyndt at rapportere tabt el-

til sælerne og beskytte sæljagten. Denne skik fortsatte på An-

holt, hvor præsten i år 1801 berettede om, hvordan man lokalt

”forvaltede” gråsælfangsten ved at give sælerne fred i ynglepe-

rioden, for herefter systematisk at snige sig ned på stranden nat

efter nat og snuppe et par fede sælunger.

I takt med at fiskeriet voksede som erhverv i Danmark i 1800-tal-

let, ændredes synet på sælerne dog fra at være en ressource

til at være et skadedyr. Landets fiskere var især utilfredse med

sælernes ødelæggelse af fiskeudstyr og fangst og lagde politisk

pres for at iværksatte en skydepræmieordning for at få bugt

med dem. I 1889 trådte en sådan ordning i kraft med udbetaling

af dusør for nedlagte sæler, præmiering af årets mest succes-

fulde jægere, samt uddeling af gratis eller billige rifler og am-

munition. Over de næste knap 40 år blev der således udbetalt

lidt over 37.000 dusører i Danmark, hvoraf 27% blev givet for

nedlagte gråsæler, mens de resterende blev udbetalt for spæt-

tet sæl (72%) og ringsæl (1%). Ved ordningens ophør i 1927 var

gråsælen forsvundet som ynglende art i danske farvande, mens

bestanden af spættet sæl var reduceret til et par tusinde.

Jagten på gråsæler fortsatte ufortrødent i den indre Østersø,

og fra 1960’erne fulgte en ny trussel i form af massiv forure-

ning. Navnlig industrikemikalierne DDT og PCBer, der binder

sig til fedtceller i kroppen gjorde op mod 80% af hunsælerne

i Østersøen sterile. I midten af 1970’erne var gråsælen således

begrænset til den centrale del af Østersøen og bestanden esti-

meredes til 3.000 dyr, svarende til 3-4 % af den oprindelige be-

stand i starten af 1800-tallet.

Fredning og fremgang

Gråsælen (og spættet sæl) blev fredet i Danmark i 1977 og vores

nabolande i 1960-70’erne, hvilket har ført til, at spættede sæ-

ler nu er almindelige i danske farvande, og gråsælen er i frem-

gang. Det er dog først indenfor de seneste 10 år, at gråsælen

er vendt tilbage til Danmark i et antal på hundreder (figur 2).

Således var 2015 et rekordår for gråsæler i Danmark med om-

trent 800 sæler talt på den samme dag i Den Danske Østersø

og 100 i Det Danske Vadehav. Gråsælen forekommer også i

Figur 2:

Gråsælen foretrækker uforstyrrede yngle-/hvilepladser på ubeboede

øer samt sandbanker, rev og skær.

I dag er gråsælen i fremgang i (1) Vadehavet, (2) den vestlige Limfjord, (3) Læsø,

(4) Anholt, (5) Bosserne, (6) Rødsand vest for Gedser, (7) Øresund, og (8) Chri-

stiansø. Kortet er baseret på upubliceret data af artiklens forfattere.