123 / 160
121
Morten Tange Olsen
(f. 1978) Biolog, ph.d. i molekylær økologi og
havpattedyr. Ansat som adjunkt og kurator
for havpattedyr ved Statens Naturhistoriske
Museum, Københavns Universitet. Forskning
og undervisning i havpattedyr med specielt
fokus på sæler, næbhvaler, genetik, økologi
og evolution.
Anders Galatius
(f. 1973) Biolog, ph.d. i hvalers forplantning,
morfologi og evolution. Ansat som
seniorforsker ved Institut for Bioscience,
Aarhus Universitet. Forskning og rådgivning
om forvaltning af havpattedyr med specielt
fokus på sæler og marsvin i danske farvande.
Jonas Teilmann
(f. 1966) Biolog, ph.d. i marsvins adfærd og
sanser i relation til bifangst i garnfiskeriet.
Ansat som seniorforsker ved Institut for
Bioscience, Aarhus Universitet. Forskning
i havpattedyrs økologi og påvirkning af
menneskelige forstyrrelser med specielt
fokus på sæler og marsvin i danske farvande,
samt sæler ved Antarktis og havpattedyr ved
Grønland.
Finland, eller først Læsø og derefter Skotland eller Holland. Det
giver derfor ikke meget mening at tale om en egentlig ”dansk”
gråsælbestand, men snarere en blandet ”multinational” be-
stand, som består af dyr fra både Nordsøen og Østersøen.
Fremtiden med gråsæler i Danmark
I et fremtidsscenarie uden eller med begrænset jagt, er det
sandsynligt, at gråsælen igen vil blive den mest talrige sælart i
Danmark, selvom det er umuligt at fastslå, hvor lang tid det i så
fald vil tage. En sådan udvikling kan have alvorlige konsekven-
ser for garnfiskeriet, da intensiteten af de problemer fiskere op-
lever, synes at hænge sammen med udviklingen af gråsælers
udbredelse og antal. I 2016 åbnede Naturstyrelsen derfor for en
begrænset regulering af op til 40 gråsæler årligt ved Bornholm.
Indtil videre har det dog ikke resulteret i nedlagte sæler, og det
er også tvivlsomt, om en sådan regulering vil have nogen effekt,
da gråsælerne – som vi har vist – er meget bevægelige, og ned-
lagte sæler derfor sandsynligvis hurtigt vil blive erstattet af nye.
En effektiv regulering i forhold til at løse konflikter med fiskeri-
et vil formentligt kræve omkring en halvering af den samlede
Østersøbestand, hvilket af flere grunde synes urealistisk. I vores
øjne er nogle mere holdbare alternativer at udvikle nye sælsikre
redskaber, give kompensation til fiskere, eller blot se i øjnene
at fiskeri i områder med gråsæler er noget ganske andet end
i områder uden. Sæler i naturen er for mange mennesker en
stor oplevelse, og omtrent 15 selskaber udbyder nu sælsafari
i Vadehavet, Limfjorden og Kattegat. Det kan nemt tænkes, at
sælerne i Østersøen og andre steder ligeledes kunne blive nye
vigtige turistattraktioner, hvis viljen og støtten til sådanne pro-
jekter findes lokalt og nationalt.
Modsatte side:
Gråsæl (hun eller ung han) i Øresund, september 2012.
Foto: Morten Tange Olsen.