121 / 160
119
Nordsø-
bestanden
Kattegat
Østersøen
SV Østersø
Østersø-
bestanden
Skagerrak
NRO
MAY
KAT
ROD
CHR
BBO
STA EST
Historisk
Nordsøen
Nordsø-
bestanden
Nordsøen
Kattegat
Østersøen
SV Østersø
Østersø-
bestanden
Skagerrak
NRO
MAY
KAT
CHR
BBO
STA EST
Rekolonisering
DWC
WAD ORE
ROD
De genetiske analyser af gråsælernes tilhørsforhold understøt-
tes af andre studier, hvor deres vandringer følges ved hjælp af
satellitsendere monteret på dyret. Alle studier viser altså klart,
at gråsælerne uden besvær kan bevæge sig mellem hvileplad-
ser i Danmark og vores nabolande. En gråsæl kan helt bogstave-
ligt være på Christiansø den ene dag og ugen efter i Estland eller
præmieordningen har været opbevaret i over 125 år. Dette in-
kluderer gråsæler skudt i Kattegat og den sydvestlige Østersø
omkring år 1889, hvor gråsælen stadig var nogenlunde talrig
i danske farvande. Fra disse gamle kranier kunne vi ved hjælp
af en lille knogleprøve og moderne teknologi udvinde nok DNA
til at bestemme, om kranierne rent genetisk kom fra Nordsø-
eller Østersøbestanden. For at belyse den nuværende genind-
vandring af gråsæler udførte vi lignende genetisk analyse på
DNA indsamlet fra levende dyr i forbindelse med forsknings-
projekter, samt fra tilfældigt dødfundne dyr og sællorte (som
indeholder tarm-celler og dermed DNA fra sælen) indsamlet på
sælernes hvilepladser i Danmark.
Danmark delt mellem to bestande
De genetiske analyser viste, at gråsælerne i Nordeuropa blev
opsplittet i Nordsøen og Østersøen for ca. 4.000 år siden. Dette
stemmer overens med arkæologiske fund, der viser, at gråsælen
har levet i de danske farvande i mindst 9.500 år og at Østersøen
formentlig blev koloniseret fra danske farvande for 4-6.000 år
siden, hvor opsplitningen i to populationer udvikledes omkring
en meget kold klimaperiode. Det kolde klima betød antagelig-
vis, at Østersøen frøs til hver vinter, og at Østersø-gråsælerne
tilpassede sig dette ved at begynde at yngle på isen om foråret,
i stedet for om efteråret hvor ynglesuccessen formentligt var
dårligere. Derved blev de to bestande opsplittet både adfærds-
mæssigt, geografisk og genetisk og udviklede sig med tiden til
to underarter.
DNA’et fra de historiske kranier på Statens Naturhistoriske Mu-
seum viste at gråsælerne, der levede i de indre danske farvande
i tiden før skydepræmieordningen trådte i kraft i 1889, var en
del af den store Østersøpopulation (figur 3). Derimod ser det
ud til at de gråsæler, der i disse år genindvandrer til Kattegat,
primært stammer fra Nordsøpopulationen. Endvidere tyder
det overraskende nok på, at gråsælerne ved Rødsand vest for
Gedser er hybrider mellem Nordsø- og Østersøbestanden. Men
resultaterne er ikke entydige og gråsælerne ved Rødsand kan
også udgøre en lille unik gruppe. I så fald vil den kræve særlig
beskyttelse og forvaltning.
Figur 3:
Udbredelse og tilhørsforhold af de to gråsælspopulationer i Nordeu-
ropa før udryddelsen omkring år 1900 (top) og efter den nylige genindvan-
dring til Danmark (bund). Bemærk at gråsælerne i danske farvande tidligere
stammede fra Østersøen, mens den nutidige genindvandring i Kattegat pri-
mært kommer fra Nordsøen.