112 / 160
110
re, end den er i dag. Havspejlet var ca. 3,5 m lavere end det er
nu. Oven på basistørven aflejredes marskklæg, og den aflejring
foregår stadig den dag i dag. Dele af det mudder, der er samlet i
den indre del af Ho Bugt, føres under oversvømmelser ind over
marskområdet. Som det kan ses på Figur 2F, rykker kysten sta-
dig fremad som følge af denne aflejring, selv om havet stiger.
Målinger af aflejringsraten i den yderste del af klægflædning
1
ud mod Ho Bugt viser størrelser på over 0,5 cm pr. år. Til sam-
menligning er vandstanden i Esbjerg steget ca. 1,5 mm om året
siden år 1900.
Marskaflejringerne i området ud til Ho Bugt blev op til omkring
1970 påvirket af Grindstedværkets forurening af vandløbssyste-
met. Det giftige tungmetal kviksølv blev udledt i store mæng-
der. Tungmetaller har den egenskab, at de knyttes til mikrosko-
piske partikler i vandet, og da disse ved mødet med saltvandet
i mundingsområdet klumper sammen (man siger de flokkule-
rer) kommer kviksølvet let til at aflejres på marsken, når denne
oversvømmes. Et vidnesbyrd om denne kraftige forurening kan
derfor findes nede under marskoverfladen.
I efterdønningerne af Grindstedværkets forurening af å-syste-
met blev der foretaget en del undersøgelser af spredningen af
kviksølv i systemet, og herfra findes bl.a. en dateret sediment-
kerne fra klægflædning ved Varde Ås udløb i Ho Bugt.
2
Date-
ringen blev foretaget ved den såkaldte bly-210 metode. Den
bygger på, at den naturlige isotop bly-210 har et nogenlunde
konstant radioaktivt niveau, når den falder ned på jordens over-
flade fra atmosfæren. Efter aflejringen henfalder dens radioak-
tive aktivitet, og forskellen mellem aktiviteten i overfladen og
længere nede i marsken, giver således et mål for aflejringens
alder. En nyere undersøgelse fra samme område
3
viste en af-
lejringsrate på 0,6 cm pr. år. Det forurenede lag, der lå 5-7 cm
under overfladen i 1981 (Figur 4), vil altså i dag kunne findes
26-28 cm nede i marsken.
Samtidigt med grundlæggelsen af Københavns Universitets
forskningslaboratorium Skalling Laboratoriet i 1930’erne star-
tede en undersøgelse af klægpålejringen på Skallingen.
4
Der
Figur 4:
Indholdet af kviksølv i en marskkerne fra klægflædning ved Varde Ås
udløb i Ho Bugt. De anførte årstal er fundet ved hjælp af bly-210 metoden.
Kernen blev udtaget i 1981.
Figur 5:
Udgravning af en prøveflade med rødt sand på Skallingmarsken. I det-
te tilfælde er det røde sand strøet ud over marskoverfladen i 1936. Laget ses
tydeligt omkring 16 cm under overfladen. Der er 23 cm fra overfladen ned til
sandet under klægen.