Sjæklen 2016

101

Et blik mod nord

Som tidligere nævnt er der ikke bevaret toldbøger fra det sam-

me år fra de tre toldsteder i Varde, Ribe og Tønder. Mens de

tidligste toldbøger fra Ribe og Varde er fra 1731, er Tønders

toldbog næsten 20 år tidligere. Når der nedenfor foretages en

sammenstilling af forholdene ved de tre toldsteder i hhv. 1713

og 1731, skal det ikke tages som andet end en konstatering af

forskelle og ligheder i sejlmønstrene.

Om de beror på tids-

mæssige, geografiske, administrative eller andre forhold, vil der

ikke blive gået nærmere ind på i denne artikel.

Først og fremmest falder det i øjnene, at eksporten fra Tønder så

godt som udelukkende bestod af landbrugsprodukter, primært

planteavlsprodukter, mens Ribe og Varde havde en relativt be-

skeden korneksport, men til gengæld en eksport sammensat af

flere forskellige varetyper. Hvad angår importen, gik den i Ribe

og Tønder primært til lokale aftagere, mens importen over Var-

de – særligt fra Holland – gik til købmænd i store dele af Jylland.

Også skippernes adfærd adskilte sig. I Tønder kom skipperne

mange forskellige steder fra, mens trafikken over Varde og Ribe

toldsteder primært blev varetaget af skippere fra nærområdet.

Kun undtagelsesvis kom der fremmede skippere til disse to

toldsteder. Skipperne ved Tønder og Ribe toldsteder kom for

størstedelens vedkommende kun til toldstedet en eller meget

få gange, mens lokale skippere ved Varde Toldsted sejlede mere

eller mindre fast på toldstedet med flere ekspeditioner i løbet

af året.

Fælles for de tre toldsteder var den nord-sydgående trafik, der

strakte sig fra Norge i nord til Amsterdam i syd. Når man ser

bort fra trafikken på Norge, var der ingen kontakt med områ-

der nord for Vadehavet. På nær et helt usædvanligt besøg af et

københavnsk skib i Hjerting var der ingen skibskontakt til øst-

kysthavne, ligesom der ingen kontakt var mod vest. Grænsen

mellem Hertugdømmet Slesvig og Kongeriget Danmark ser ud

til at afspejle sig i kontaktmønstret, idet kun ganske få skippere

bevægede sig til havne på den anden side af grænsen.

Tre toldsteder

Sammenfattende kan de tre nordligste toldsteder på vadehavs-

kysten karakteriseres således: Vardes Toldsted Hjerting funge-

rede i 1731 som transithavn for import af varer fra Holland til

hele Jylland. Da det særligt var kolonialvarer, de jyske købmænd

importerede ad denne vej, fik importen til Hjerting en mang-

foldig sammensætning, som altså ikke var udtryk for, at Varde

købstad var særligt velforsynet med eksotiske varer. Eksporten

var ret lille og bestod ud over landbrugsprodukter også af groft

forarbejdede varer. Trafikken blev så godt som udelukkende va-

retaget af lokale skippere på dels en snes småbåde fra Fanø og

dels toldstedets egne hjemmehørende fartøjer, 19 i alt, hvoraf

to dog var beskæftiget med sælfangst i Nordhavet. Af frem-

mede fartøjer kom to både på hver to læster fra hhv. Rømø og

Husum, et skib på 17 læster fra Øster Risør i Norge samt helt

undtagelsesvis et skib på 25 læster fra København, der hentede

21½ læster

spansk salt. Saltet stammede formodentlig fra Det

Vestjyske Oplag ved Varde Toldsted, som blev ophævet i 1730,

og hvis lager af vin, fransk brændevin, salt og tobak blev solgt

på auktion.

Den mest karakteristiske eksportvare fra Varde

Toldsted var jydepotterne, der blev udskibet i stort tal, primært

til Elben af småskipperne fra Fanø.

Ribe Toldsteds skibstrafik betjente i 1731 først og fremmest lo-

kalområdet. Også her var der mange småskippere fra Fanø og

Sønderho, mens trafikken med de større fartøjer – ud over af

toldstedets eneste eget hjemmehørende fartøj – blev varetaget

af skippere fra nabo-toldstedet Varde. Herudover kom en enkelt

gang en skipper fra Rømø med en smakke på otte læster samt

den samme skipper fra Øster Risør i det sydlige Norge, som

også var forbi Varde. Modsat Varde havde Ribe en del ekspedi-

tioner over land, ikke mindst den omfattende udførsel af stude

på godt 3.000 stk., hvoraf kun 36 blev udskibet, mens resten

blev drevet ”

af Nørrejylland”

, givetvis sydpå. Dertil kom en ud-

førsel af omkring 150 heste, foruden de 40, der ledsagede stu-

dedrifterne. Både import og eksport over vand var uhyre beske-

den. Tre gange blev der udskibet magasinkorn, dvs. skattekorn,

til Glückstadt for amtsforvalteren i Ribe, men ellers var fisk den