

omfattende ”studier”. Fiskeri- og Søfartsmuseet har både
et kulturhistorisk og et naturhistorisk ansvarsområde, men
trods den tværfaglige ambition i CMRS viste det sig være
en udfordring at få det naturhistoriske fagområde integreret
i centrets arbejde, og det lykkedes aldrig for alvor at gøre
CMRS til det primære samarbejdsforum for den naturhisto-
riske forskning på Fiskeri- og Søfartsmuseet. Med dannel-
sen af CME indgår museets naturhistoriske forskning ikke i
centret, men må finde andre samarbejdspartnere på danske
og udenlandske universiteter, hvilket i store træk er en vide-
reførelse af den nuværende praksis.
Museerne og forskningen
Da CMRH startede i 1994 var det en nyskabelse i Danmark.
Ikke andre steder fandtes et sådant forskningscenter, som
byggede bro mellem museums- og universitetsforskning,
og tanken om at indføre stillingsstruktur på museerne og
stille krav om, at museumsinspektører skulle have en ph.d.-
grad lå meget fjernt for de fleste museer. Men med årene
opstod flere lignende centre i samarbejde mellem universi-
tet og museer, nogle opbygget efter samme principper som
CMRS, andre med andre organisationsformer.
17
Ifølge museumsloven er forskning en ud af de fem basale
opgaver for museerne – indsamling, registrering, bevaring,
forskning og formidling – men i praksis er det ofte forsknin-
gen, der trækker det korteste strå, når tiden skal prioriteres
i en travl dagligdag på museerne. I løbet af 2000’erne kom
der større fokus på forskningen på danske museer, hvilket
igen var udslag af en øget fokus på forskningen på institutio-
ner inden for kulturministeriets område. I marts 2009 udgav
Kulturministeriet
Forskningsstrategi for Kulturministeriets
område
, og anbefalingerne i denne rapport prægede det vi-
Ekskursion til de tyske halliger Gröde og Oland 2012. Fra venstre: Morten Hahn-Pedersen, Søren Byskov, Lulu Anne Hansen, Mette Guld-
berg, Helle Kildebæk Raun, Thijs Maarleveld. Foto: Martin Rheiheimer
157