Sjæklen

Et fagligt miljø i Esbjerg

En del af de igangværende projekter ved CMRS var knyt-

tet til Poul Holms person og flyttede med ham til hans nye

arbejdsplads på Roskilde Universitetscenter, hvor han var

blevet rektor, og med projekterne flyttede også flere af cen-

trets medarbejdere. Til gengæld var endnu et stort initiativ

i tilknytning til CMRS faldet på plads i slutningen af 2005,

idet der var fundet ekstern finansiering til at oprette en to-

årig marinarkæologisk overbygningsuddannelse, således at

studerende kunne opnå en kandidatgrad i marinarkæologi

på SDU Esbjerg. Til at forestå opbygningen af uddannelsen

blev Thijs Maarleveld ansat som professor i marinarkæologi

med tiltrædelse 1. januar 2006, og mere personale kom til,

efterhånden som uddannelsen blev opbygget.

Thijs Maar-

leveld overtog samtidig ledelsen af forskerskolen MAST

som løb frem til 2011.

Ved udgangen af 2006 kunne antallet af medarbejdere på

CMRS opregnes til 17, og en del af ansigterne var nye i for-

hold til 2004. Alle ph.d.-stipendier, som var aktive i 2004,

var løbet ud på nær ét, og der var kommet tre nye til. To

af stipendierne var inden for turismeforskning, et emneom-

råde, som var kommet til at fylde mere i centrets arbejde,

efter tilknytningen af antropolog, ph.d. Janne Liburd, som

i 2003 var blevet ansat på SDU til at opbygge en ny cand.

negot-uddannelse i International Turisme og Fritidsmanage-

ment, og som var en af samarbejdspartnerne i stiftelsen af

forskerskolen MAST 2005.

Endnu et nyt emneområde kom til i 2008, hvor Historisk

Samling for Besættelsestiden blev associeret CMRS efter

at være flyttet fra en adresse i Esbjergs bymidte til SDUs

campus på Niels Bohrs Vej i Esbjerg. Både tilknytningen

af turismeforskere og af besættelsestidsforskere var beteg-

nende for CMRS’ bestræbelser på at fungere som samar-

bejdsorgan for de forskere, der arbejdede i Esbjerg, og som

havde berøring med CMRS’ emnefelt.

Centret var i disse år mere konsoliderende end ekspansivt

i sin praksis. Samarbejdet internt i centret blev prioriteret

frem for store internationale projekter med mange samar-

bejdspartnere, eksterne projektmidler blev primært søgt til

forskere, der i forvejen var knyttet til centret, og der blev i

mindre grad end tidligere hentet folk udefra til eksternt fi-

nansierede projekter.

Strategien var, at de enkelte medlem-

mer af centret var medlemmer af netværk, redaktionskomite-

er, råd, nævn o.l., og at centret derigennem fik berøring med

et stort netværk.

Samarbejdet internt i centret skete i form

af møder, seminarer, ekskursioner og workshops. Desuden

havde man i perioder fælles samarbejdsprojekter, bl.a. om

Vadehavet og om bunkers.

Samarbejdet udstrakte sig også

til at omfatte de studerende, hvoraf ikke så få startede deres

erhvervskarriere med en kortere eller længere ansættelse på

museet som studenter, kandidater eller

ph.d.er.

Universitetet

på sin side brugte museet i undervisningen, dels i form af be-

søg på museet, dels ved at benytte museets ansatte som gæ-

steforelæsere, ligesom de marinarkæologistuderende brugte

– og fortsat bruger – museets store samling af småbåde til at

øve sig i opmålinger. Ved en enkelt lejlighed blev der gen-

nemført et længere forløb, hvor historiestuderende planlagde

en udstilling på museet med tilhørende temahæfte.

Efter at museet havde opkvalificeret forskningen på det

kulturhistoriske område, kom turen til det naturhistoriske

område, hvor stillingen som naturhistorisk museumsin-

Ekskursion til Amrum 2007, hvor der studeres gravsten over

søfolk. Fra venstre Helle Kildebæk Raun, Mogens Rostgaard Nis-

sen, Christina Balslev Jespersen, Lulu Anne Hansen. Foto: Martin

Rheinheimer.

154