

Resultater for museet
Visionerne for CMRS i 1994 viste sig således at have væ-
ret meget fremsynede. Centret må siges at have levet op til
sine målsætninger, og det betyder i dag, at Fiskeri- og Sø-
fartsmuseet står vel rustet til at opfylde de skærpede krav
på forskningsområdet. Det helt konkrete resultat af centrets
eksistens for Fiskeri- og Søfartsmuseet har været, at det i
dag har et hold på tre seniorforskerbedømte forskere, hvoraf
to har gennemført deres ph.d.-forløb på CMRS. Det var ikke
nogen kort proces at nå så langt: 23 år skulle der gå, fra cen-
tret blev stiftet, til alle museets faste forskere var seniorfor-
skerbedømt – en tilstand, som ikke er permanent, men kan
ændre sig ved næste personaleudskiftning.
Ud over dette mere formelle resultat af et kontinuer-
ligt og formaliseret samarbejde med universitetsverdenen
har samarbejdet i CMRS haft en lang række andre positive
virkninger for Fiskeri- og Søfartsmuseet. Det gælder ikke
mindst det kollegiale: At forskerne fra museet indgår i en
sammenhæng med andre forskere og dermed får en kontekst
for egen forskning. Man fik forskningskolleger, indgik i et
diskussionsforum og fik i det hele taget en større berørings-
flade til forskningsverdenen. Det øgede fokus på forskning
gjorde også, at omverdenen fik øje for også denne side af
museets virke, hvilket affødte flere rekvirerede opgaver fra
virksomheder og institutioner. I forbindelse med ansøgnin-
ger til forskningspuljer og fonde gav det en stor fleksibilitet
i ansøgningsprocessen, at samarbejdet med universitetet al-
lerede var etableret, så man ikke skulle ud at søge samar-
bejdspartnere fra gang til gang.
Et af de sidste resultater, CMRS opnåede, var en be-
villing fra VELUX FONDEN, som i 2015 bevilgede knap
fire millioner til det treårige forsknings- og formidlings-
projekt ”Handel og Vandel – Dansk Hollandske kontakter
i 1600-1700-tallet”. Projektet udføres af en projektgruppe
på syv personer, hvoraf to – Martin Rheinheimer og Mette
Guldberg – kommer fra CMRS, mens resten kommer fra
andre museer eller er blevet ansat til projektet. Dette projekt
vil nu indgå i det nye forskningscenter og dermed sikre en
solid aktivitet i centrets første år.
Konklusion
1. marts 2016 ophører
CMRS som forsknings-
center, og på sin vis er
det en epoke, der er slut.
På den anden side har det
aldrig været meningen,
at CMRS skulle være en
statisk enhed. Hele vejen
gennem sin eksistenstid har centret ændret sig efter forhol-
dene og således også nu.
I centrets første år var der ambitioner om, at større forsk-
ningsprojekter også skulle kunne huses på museet. Det blev
aldrig tilfældet, og det må nok også erkendes, at det ville
være svært på en så sammensat arbejdsplads som Fiskeri-
og Søfartsmuseet at huse en stor gruppe medarbejdere, der
fokuserede på en enkelt af museets opgaver. Det ville for-
rykke balancen mellem gruppen af forskere og de mange
andre personalegrupper, som kunne føle, at fokus blev flyt-
tet fra at drive museum til at drive forskning.
Deltagelsen i CMRS har ikke øget antallet af forsknings-
medarbejdere på museet. Museets personalemæssige andel
har været ret konstant gennem årene: to til tre kulturhisto-
rikere og fra 2008 også en naturhistoriker, lejlighedsvis
suppleret med medarbejdere i tidsbegrænsede ansættelser.
Museet har således været den konstante størrelse i CMRS,
mens antallet af medarbejdere på universitetet har svinget.
Volumen har imidlertid ikke været så væsentligt for mu-
seet, som fordelen ved at indgå i et forskningsmiljø var. For
museet har deltagelsen i CMRS betydet et langt sejt træk
på at opkvalificere museets forskning, således at den i dag
kan leve op til de aktuelle krav, der stilles til forskningen på
landets statsanerkendte museer.
Med dannelsen af det nye Center for Maritim- og Er-
hvervshistorie er der skabt solide rammer for det aktuelle
treårige projekt om dansk-hollandske kontakter og for an-
dre, kommende forskningsprojekter. Og de fortsat tætte re-
lationer mellem universitet og museer vil sikre, at samarbej-
det udvikles yderligere i de kommende år.
159