Sjæklen

af en dag af, hvis der skulle holdes møde. Også samarbejdet

med turismeforskningen – som nu var blevet til TIC,

Centre

for Tourism, Innovation and Culture

– blev udfordret, idet

TIC fik til huse i Kolding.

Fra de to institutioners – SDUs og Fiskeri- og Søfarts-

museets – side var der ønske om, at CMRS’ leder skulle

have arbejdsplads i Esbjerg, og dermed overgik ledelsen af

CMRS fra Martin Rheinheimer til Thijs Maarleveld i løbet

af sommeren 2013. Det var imidlertid ikke nogen holdbar

løsning, idet Thijs Maarleveld ønskede at koncentrere sin

indsats om marinarkæologien.

Samtidig var en vakant lek-

torstilling på historie ikke blevet genbesat, hvilket betød, at

universitet ikke kunne levere tilstrækkelig historiefaglig ar-

bejdskraft ind i centret. Og endelig rumlede det med dimen-

sioneringsplaner på universitetet, der gjorde det usikkert,

hvad man kunne regne med i fremtiden. Det var åbenlyst, at

der var brug for en ny konstruktion, som kunne tage højde

for de ændrede vilkår, og som kunne holde sammen på mil-

jøet. Men også åbenlyst, at det var svært at træffe beslutnin-

ger, der kunne holde, når man ikke kendte vilkårene frem-

efter. I den situation valgte man i april 2014 at konstituere

forsknings- og samlingschef Mette Guldberg fra Fiskeri- og

Søfartsmuseet som leder af CMRS for et år, indtil det var

afklaret, hvordan fremtiden skulle se ud.

En af de første opgaver var at gå videre med tanken om

at associere andre maritime museer til CMRS. Der var al-

lerede foretaget sonderinger i den retning, og nu gik man

videre med idéen i et forsøg på at opbygge et større fagligt

miljø. Rationalet bag disse bestræbelser var, at kravene til

forskning på de danske museer var blevet skærpet i de sene-

re år, og at man mente, at CMRS med sine erfaringer kunne

tilbyde attraktive rammer for de museumsmedarbejdere, der

skulle opkvalificere deres forskning. Helt konkret blev der

indgået aftale om associering af tre museer, Limfjordsmuse-

et, M/S Museet for Søfart og Vikingeskibsmuseet. Gennem

2014 og frem til foråret 2015 blev der holdt møder til at for-

berede det kommende samarbejde. Konstruktionen viste sig

dog ikke at imødekomme aktuelle behov på de associerede

museer, som et efter et meldte fra, og til sidst blev tanken

om at associere museer opgivet.

Center for Maritim- og Erhvervshistorie

Sideløbende med bestræbelserne på at associere de tre ma-

ritime museer var der også andre bestræbelser i gang for at

fremtidssikre forskningscentrets funktion. Efterhånden som

konturerne af dimensioneringens virkninger på universiteter

tegnede sig, stod det klart, at det ikke længere var realistisk,

at centret kunne opretholdes med den bemanding, der var

fastsat i statutterne. Tværtimod måtte imødeses, at stillinger,

der blev vakante ved naturlig afgang, ikke blev genbesat. På

baggrund af disse perspektiver indledtes forhandlinger med

et andet forskningscenter, Center for Industri- og Erhvervs-

historie (CIE), som var blevet oprettet 10 år tidligere på lig-

nende vilkår som CMRS i et samarbejde mellem Danmarks

Industrimuseum og Syddansk Universitet. Lederne for de to

centre, Per Boje og Mette Guldberg, fik mandat til at indgå

drøftelser og udforme et forslag til, hvordan de to centre

kunne samarbejde. På baggrund af en analyse af forskelle

og ligheder de to centre imellem drøftedes de muligheder

og begrænsninger, der ville ligge i et tættere samarbejde.

Gennem drøftelserne stod det klart, at en sammenlægning

mellem de to centre ville give den stærkeste konstruktion,

og da der ikke var forhold, der talte klart imod, blev der

udarbejdet statutter for et nyt fælles center i et samarbejde

mellem SDU, Danmarks Industrimuseum og Fiskeri- og Sø-

fartsmuseet. Statutterne søgte at integrere det bedste fra de

to centre, lige som navnet på det nye center lånte elementer

fra hvert af de to. Statutterne til det nye Center for Mari-

tim- og Erhvervshistorie (CME) blev underskrevet i efter-

året 2015, hvor Syddansk Universitet også opslog en stilling

som professor med særlige opgaver ved Historisk Institut til

at lede centret. Jeppe Nevers blev ansat i stillingen, og såle-

des var centret klar til at træde i kraft 1. marts 2016.

Med oprettelsen af det nye center var det ikke længere

relevant at tale om associering af museer, idet det nye center

åbnede mulighed for, at enkelte forskere på museer, og ikke

nødvendigvis hele institutioner, kunne tilknytte sig centret i

perioder, hvor man var aktiv forsker.

Det nye center betød endvidere en afsked med den tvær-

faglige ambition i bredere forstand, idet ”historie” kom til

at indgå i det nye centers navn på bekostning af det mere

156