

dere arbejde med udviklingen af forskningen på museerne.
Det gjaldt ikke mindst udvalgets anbefaling af, at museerne
”for at kunne gøre sig gældende i forskningsverdenen skal
forskningsinstitutionerne i højere grad profilere og synlig-
gøre deres forskning og være i stand til at relatere forsknin-
gen til et alment forskningsbegreb”
.
18
Mange museer havde
ellers hævdet det standpunkt, at der fandtes en særlig muse-
umsforskning, der er grundlæggende forskellig fra univer-
sitetsforskning og derfor ikke kunne evalueres på lige fod
med denne. Kulturministeriets forskningsstrategi fordrede
nu, at al forskning skulle kunne leve op til de samme krite-
rier og dermed kunne evalueres på lige fod.
I december 2012 blev der vedtaget en række ændringer i
museumsloven med baggrund i et forudgående udrednings-
arbejde, og som et resultat af disse ændringer flyttedes de
ca. 10 millioner kroner, der hidtil havde været kendt som
”rådighedssummen”, og som kunne søges af museerne til
forskning og undersøgelser, fra at blive administreret af
Kulturstyrelsen til at blive en del af de midler, der fordeles
af Kulturministeriets Forskningsudvalg. Dermed skulle mu-
seerne konkurrere om midlerne på lige fod med forskere på
andre forskningsinstitutioner under Kulturministeriet, hvil-
ket i praksis betød, at ansøgere skulle have en ph.d.-grad
eller tilsvarende for at komme i betragtning.
Projektgruppen bag projektet ”Handel og vandel – dansk hollandske kontakter i 1600-1700-tallet.” Fra venstre: Asbjørn Holm, Martin
Rheinheimer, Christina Folke Ax, Max Pedersen, Elsemarie Dam-Jensen, Asger Nørlund Christensen og Mette Guldberg.
158