Sjæklen

Øen Jordsand – der var engang

Kulturhistoriske spor efter en forsvundet dansk hallig

Af John Frederiksen

I september 1999 blev afbrændingen af pælehytten på

Jordsand det rituelle symbol på, at øen ikke længere eksiste-

rede som vadehavs-ø, men fra det tidspunkt blev til en del af

Jordsand Flak

–

højsandet mellem fastlandet og den tyske ø

Sild. Dermed var vi blevet et dansk mindesmærke fattigere

– et mindesmærke for en særegen levevis, som gennem år-

hundreder har været udbredt i hele Vadehavsområdet, men

som i dag kun opleves på Halligerne i det nordfrisiske Vade-

hav. Som den eneste danske hallig

var Jordsand på grund af

jævnlige oversvømmelser fra Vadehavet et udsat levested for

de mennesker, som gennem tiden fristede tilværelsen derude.

Jordsand – set med fortidens øjne

Når man i dag skuer udover Vadehavet fra geest-skrænten

ved Hjerpsted Kirke, er det svært at forestille sig, at områ-

det i middelalderen skulle have været dækket af en næsten

ubrudt marskflade ”så langt øjet rakte” og – ifølge datidens

kilder – kun adskilt fra fastlandet af en større landpril.

flere historiske kort fremgår imidlertid, at Jordsand må have

haft en betydelig størrelse i 1500-1700-årene – omend an-

givelser af landområders præcise form og udstrækning på

datidens kort ikke må tages for pålydende.

De første kort over Vadehavet er søkort tilbage fra

1500-tallet. Umiddelbart synes de at være unøjagtige og lidt

primitive, men det centrale i et søkort er landkending og na-

vigation til havs – og ikke landområders størrelse og form.

Derfor kan ældre søkort ikke bruges til at vurdere f.eks.

Jordsands præcise størrelse i tiden for søkortets udgivelse.

Første gang Jordsand optræder på et søkort er i den hol-

landske kartograf Lucas Waghenaers kortværk

”Spieghel

der Zeevaerdt”

fra 1585. Få år senere (i 1608) udgav en

anden hollandsk kartograf, Willem Blaeu, kortværket

”Het

Licht der Zeevaert”

som i vid udstrækning byggede på in-

formationer fra Waghenaers udgivelse.

På udsnittet er Rømø (

Rÿm

) kun angivet med et kirketårn

og en mølle(?) på en silhuet af klitterne – en såkaldt toning.

Det betyder ikke, at Rømø ikke var bebygget dengang, men

kortet angiver kun de synlige elementer, der havde betyd-

ning for navigationen til søs. De to huse på Jordsand (for-

modentligt på værfter) har derimod været synlige på den fla-

de marsk og kunne derfor bruges til navigation. På kortet er

angivet en pejling til det nordlige hus –

ØNØ, en streg til Syd

– til sikker indsejling gennem Lister Dyb (

Diep van List

I begyndelsen af 1640’erne – under trediveårskrigen

1618-48 – fik den danske kartograf Johannes Mejer til op-

gave at kortlægge hertugdømmerne Slesvig og Holsten af

Chr. IV. I maj 1644 blev der – under ledelse af den danske

konge – udkæmpet et stort søslag i Lister Dyb mellem en

svensk-hollandsk flåde på omkring 30 koffardiskibe (om-

byggede handelsskibe) og færre end 10 danske orlogsskibe.

Det er dette slag, som er illustreret på Mejers kort fra 1648.

Gennem tiden har der været rejst megen tvivl om trovær-

digheden af Mejers kort over Vadehavet. Imidlertid er der

i dag bred enighed om, at hans kort – over samtiden – må

karakteriseres som rimeligt nøjagtige, selvom det kan være

vanskeligt at vurdere hvilke oplysninger, der er resultatet af

egentlige opmålinger og hvilke af mundtlige overleveringer.

45 år senere (i 1689) indgik området omkring Jordsand

igen i et europæisk magtspil. Chr. V havde besluttet at imø-

dekomme en henvendelse om hjælp fra den engelske kong