103 / 196
Dette mere end 100-årige initiativ vil formentligt være det
eneste, der fremover vil erindre os om navnet på den nu he-
dengangne danske ø i Vadehavet.
Efter at øen igen var blevet dansk, videreførte Dansk Or-
nitologisk Forening fuglebeskyttelsesarbejdet på Jordsand. I
1922 – samme år som øens fugleliv blev fredet – bidrog den
danske forening til videreførelsen af det tyske pionerarbejde
med ansættelse af en opsynsmand. Han skulle i sommer-
månederne bl.a. studere øens rige fugleliv. Resultaterne af
dette frivillige arbejde på Danmarks første fuglestation blev
grundlaget for oprettelsen af det første danske vildtreservat
i Vadehavet i 1939.
Fra 1960 blev fuglelivet omkring Jordsand genstand for
mere omfattende videnskabelige undersøgelser, som blev
foretaget fra den observationshytte, der blev afbrændt i
1999.
Epilog
“Intet i Vadehavet overlever uændret. Erosions- og aflej-
ringsprocesser skaber vedvarende forandringer, som på
én og samme tid fremmer og hæmmer dokumentationen af
kulturspor og begivenheder. Erfaringer gennem de seneste
årtier har vist, at ødelæggelsen af kultursporerne i Vade-
havsområdet accelererer. Derfor er der grund til at foretage
en øjeblikkelig indsats for at disse kulturhistoriske efterla-
denskaber indgår i forskningen om landskabernes udvikling
og deres bebyggelse, før de går tabt for evigt …”
22
Noter
1.
Betegnelsen for en uinddiget vadehavs-ø, der udelukken-
de består af marsk. Øgruppen Halligerne i det nordfrisiske
Vadehav er de sidste øer i hele Vadehavet, der omtales som
halliger (selvom de fleste i dag er omgivet af lave sommer-
diger). Derimod er Langli i Ho Bugt ikke en hallig, selvom
øen ikke er inddiget, da den både består af sand(klitter) og
marsk.
2.
N.H. Jacobsen:
Jordsand
, Haderslev-Samfundets Aars-
skrift, 1941, p. 9-10.
3.
Thyge Jensen: Omkring et søkort,
Sjæk’len 1997
, Es-
bjerg 1998, p. 9-15.
4.
Nicolai Svendsen:
Søslaget i Listerdyb,
Sønderjydsk Må-
nedsskrift, 12. Årgang, nr. 11, p. 226-27.
5.
Palle Uhd Jepsen:
Jordsand – Fuglenes ø i Vadehavet
,
Bygd, 1976, p. 15.
6.
Palle Uhd Jepsen:
Jordsand – Fuglenes ø i Vadehavet
,
Bygd, 1976, p. 17.
7.
Margot Jespersen; Erik Rasmussen:
Jordsand – En beret-
ning om havets angreb på en ø i det danske vadehav,
Højer
Mølle- og Marskmuseum, Hæfte 2, 1985, p. 5-6.
8.
Margot Jespersen; Erik Rasmussen:
En beskrivelse af de
nationale geologiske interesseområder nr. 104 og 105
(del-
vis), Skov- og Naturstyrelsen, 1996, p. 10.
9.
Palle Uhd Jepsen:
Kystsikring på Jordsand 1976-1978,
Vildtreservatkontoret, 1978.
10.
Anonym:
Lister Dybs Tidevandsområde og vadehavs-
fronten
, Kystinspektoratet, 1999, p. 8.
11.
N.H. Jacobsen:
Jordsand
, Haderslev-Samfundets Aars-
skrift, 1941, p. 9.
12.
Jordsand var i perioden 1864-1920 en del af kongeriget
Preussen.
13.
Palle Uhd Jepsen:
Jordsand – Fuglenes ø i Vadehavet
,
Bygd, 1976, p. 25.
14.
Palle Uhd Jepsen:
Jordsand – Fuglenes ø i Vadehavet
,
Bygd, 1976, p. 27.
15.
Trækarm og brøndsten blev efterfølgende udstillet i
Ungdomshøjskolens Vadehavsudstilling i Vester Vedsted. I
dag befinder fundene sig i Vadehavscentret – samme sted.
16.
Hans Peter Krog, Koldby: mundtlig information, 2013.
17.
Jens Bruun-Petersen, Ribe: mundtlig information, 2013.
18.
En hollandsk undersøgelse (van Veen, 1956) påpeger, at
indholdet af NaCl/l drikkevand til kreaturer ikke vedvarende
bør overstige 5000 mg (5 o/oo). Aktuelle oplysninger fra Vi-
dencentret for Landbrug oplyser, at grænseværdien i drikke-
vand for kødkvæg og får ligger så højt som 7000 mg/l vand
– og under særlige forhold endog højere. I vandværksvand
i Danmark overstiger indholdet af klorid normalt ikke 175
mg/l vand. Smagsgrænsen ligger på 300 mg/l vand.
19.
Eric Wohlenberg:
Die Trinkwasserversorgung der Hal-
ligen nach der Sturmflut im Februar 1962,
Die Küste 1962,
Heft 2, p. 95-98.
101