Sjæklen

Forsyningen af drikkevand – et mysterium?

Uanset brøndenes alder rejser fundene en række andre

spørgsmål: Har teglstensbrøndene været artesiske brønde,

som er blevet “født” af fersk grundvand fra fastlandet? Er

det sandsynligt, at ferskvandsførende sand- eller gruslag fra

den ca. 15 m høje Hjerpsted Bakkeø strækker sig ud under

Vadehavet i tilgængelig dybde så langt fra fastlandet? Det

er lokalt kendt, at der ca. 50 m vest for den lave klint ved

Koldby springer en ferskvandskilde op af vaden... men fersk

grundvand syv km ude i Vadehavet?

Grundvandsboringer viser, at Hjerpsted Bakkeø er op-

bygget af skiftende lag af moræneler og smeltevandssand

med enkelte mellemliggende gruslag (se skitse herunder).

Fra hvert sandlag er der mulighed for tilstrømning af fersk

grundvand ud under vaderne. Dette dog forudsat, at sandla-

gene herude har kontakt med de tilsvarende sandlag på bak-

keøen, og at de er overlejret af vandrette ler- eller tørvelag,

der udelukker det ferske grundvand i naturligt at trænge op

gennem vaden. Da der ikke er foretaget boringer i området

mellem Jordsand og fastlandet, har vi ingen eksakt viden

herom. Men grundvandsstrømmen kan drives af forskel-

len i trykhøjden, som er fem til ti meter mellem vaderne

(Jordsand) og Hjerpsted Bakkeø. Denne højde menes at

være tilstrækkelig til at kunne få grundvandet til at strømme

ud gennem vadernes sandlag – også så langt fra kysten.

Sammenlignelige forhold findes faktisk i det nordfrisiske

Vadehavsområde, hvor man efter stormfloden i 1962 fore-

tog omfattende undersøgelser af ferskvandsforsyningen på

samtlige halliger. De afslørede bl.a., at en brønd på strand-

engen neden for værftet på Hamburger Hallig indeholdt en

saltkoncentration på kun 160 mg NaCl/l.

18, 19

Forklaringen

på den lave saltkoncentration skal findes i ferskvandstrykket

fra den højereliggende bakkeø (geest) nord for byen Bred-

sted – knap ti km øst for brønden! Så kunne denne sam-

menhæng også have gjort sig gældende i Jordsands tilfælde?

Eller skal forklaringen søges i det umiddelbare forhold,

at det lettere, ferske regnvand blot har overlejret det ind-

trængende, tungere saltvand i brøndene på Jordsand. Og at

kapaciteten var tilstrækkelig til at dække – eller supplere

– de menneskelige behov for ferskvand i forbindelse med

sommeropholdene på Jordsand? Det vides, at ”fuglekon-

gen”, som man kaldte fugleobservatøren på Jordsand, i slut-

ningen af 1930’erne hentede sit drikkevand fra føromtalte

kilde i vaden ud for Koldby Klint.

Denne hypotese understøttes af Haderslev Museums

undersøgelser af værftsbebyggelserne i Rudbøl i 2002. Her

fandt man otte ringbrønde opført i klæg, teglsten og græs-

tørv. Konklusionen var, at det måske var for at spare på

drikkevandet fra tagene, at man alligevel satte brønde, hvori

grundvandskvaliteten var ringere – men anvendelig til andre

formål i husholdningen.

Jordsands eftermæle

Som tidligere nævnt var Jordsand fra 1864 til 1920 en del

af kongeriget Preussen. På begge sider af den daværende

grænse havde der bredt sig en interesse for at beskytte natu-

ren. Vadehavet var allerede dengang kendt for sit rige fugle-

liv, og et sommerbesøg af tyske fugleinteresserede på øen i

1907 blev starten på dannelsen af fuglebeskyttelsesorgani-

sationen ”Verein Jordsand”. Til forskel fra øen er den tyske

forening fortsat særdeles aktiv – i bevarelsen af kystfuglene

i den tyske del af Vadehavet og langs den tyske østersøkyst.

Det rituelle symbol på afslutningen af Jordsand som vadehavs-ø,

september 1999. Foto: Svend Tougaard.

100