Sjæklen

Jordsands hastige nedbrydning …

Fra 1805 og fremefter kan vi ret nøje følge, hvor meget og

hvor hurtigt Jordsands areal blev reduceret, samt forholdet

mellem marsk og det sanddækkede areal. I 1805 syntes øens

40 ha udelukkende at bestå af marsk. Allerede i 1873 var

Jordsands areal kun på ca. 20 ha, hvoraf marskfladen ud-

gjorde 75 %. Godt 60 år senere (i 1936) var arealet ind-

skrænket til ca. 8 ha, og i 1973 blev størrelsen yderligere re-

duceret til 2,3 ha – med en marskflade på mindre end 10 %.

Den sidste rest af marskoverfladen blev nedbrudt af havet

i 1983, hvorfor Jordsand fra dette tidspunkt ikke længere

kan betragtes som en hallig.

I 1999 var Jordsands eksistens

så uigenkaldeligt forbi, da det sidste vegetationsdække blev

opslugt af havet. Som det fremgår af kortskitsen fandt ned-

brydningen af marskøen fortrinsvist sted på nord- og vestsi-

den og med opbygning af lave sandvolde på østsiden.

Udsnit af Holst og Tuxens kort fra 1807.

Jordsands nedbrydning fra 1805 til 1994. Afgrænsningen viser det

vegetationsdækkede areal. Efter Margot Jespersen og Erik Ras-

mussen, 1996; modificeret af Svend Tougaard, 2013.

… og kunstige åndedræt

I perioden 1976-78 iværksatte den daværende vildtforvalt-

ning under Landbrugsministeriet en kystsikring af øen i et

forsøg på at standse nedbrydningen. Formålet var først og

fremmest at sikre øen som en vigtig yngle- og rasteplads for

områdets rige fugleliv. Med deltagelse af en række frivillige

anlagde man slikgårde rundt om hele Jordsand.

De ihær-

dige bestræbelser standsede imidlertid ikke nedbrydningen,

og vedligeholdelsen af faskingærderne blev endeligt opgivet

i 1987.

Som tidligere nævnt var den væsentligste grund til, at

Jordsand forsvandt, at øen aldrig havde været omgivet af et

beskyttende havdige. Desuden lå Jordsand – i dens seneste

50-årige eksistens – i Vadehavets eneste tidevandsområde,

hvor tidevand og stormfloder strømmer ind og ud af Vade-

havet gennem den samme vandvej mellem to øer (Lister

Dyb). Dette skyldes anlæggelsen af dæmningerne til Sild

i 1927 og til Rømø i 1948. Om disse barrierer har været

medvirkende årsag til Jordsands seneste decimering er ikke